Død mand fundet i Nordjylland

Intet tyder dog på en forbrydelse. Liget forsøges identificeret i dag

En lokal håndværker gjorde et makabert fund i forbindelse med sit arbejde i et industriområde i Svenstrup i Nordjylland. Bag en bygning fandt han liget af en mand.

Ifølge TV2 Nord var liget næsten dækket helt til af sne og har efter al sandsynlighed ligger der gennem længere tid.

Nordjyllands Politi skønner, at der ikke er tale om en forbrydelse, men at det muligvis drejer sig om en 70-årig mand, der i november forsvandt fra det kommunale døgntilbud Svenstrupgård.

- Vi arbejder lige nu på sagen og har endnu ingen sikker identifikation af manden, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi til tv-stationen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere