Tiltalt for dobbelt drabsforsøg trak tilståelse tilbage

Den 42-årige KJ tilstod det dobbelte drabsforsøg sidste år, men har siden trukket tilståelsen tilbage

Den blå Toyota Carina havde blot kørt få meter, da de to rørbomber eksploderede på Vilhelm Thomsens Plads i Randers. (Foto: Ernst van Norde)
Den blå Toyota Carina havde blot kørt få meter, da de to rørbomber eksploderede på Vilhelm Thomsens Plads i Randers. (Foto: Ernst van Norde)

Den 42-årige KJ tilstod sidste sommer, at det var ham, der stod bag det dobbelte drabsforsøg mod en fætter og hans datter.

Det kom onsdag middag frem under retssagen om bombeangrebet i Randers juleaften 2011.

KJ var under sin varetægtsfængsling indlagt på Aarhus Sygehus for at blive rygopereret, da han pludselig trak en politibetjent til side.

Tilståelsen kom kl. 04.00 om natten den 24. august.

Er det korrekt, at du sagde til politibetjenten, som bevogtede dig, at du havde gjort det?, spurgte anklageren.

- Ja , svarede KJ.

Hvorfor?

- Jeg havde lige fået at vide, at jeg ville få en dropfod, så jeg ville opgive det hele, da jeg ikke ville tilbage til Randers arrest. Jeg ville hellere overflyttes til Vestre fængsels sygeafdeling, svarede KJ.

Men hvorfor ville du pludselig tilstå noget, som du siger du ikke har gjort?

- Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme ud af det, da jeg jo har et motiv.

Under en afhøring i forbindelse med tilståelsen den 4. september forklarede KJ, at han placerede rørbomberne under bilen, fordi han ville give fætteren et chok.

Under forhøret kom KJ ifølge anklageren med detaljerende oplysninger om bomberne, og han fortalte, hvordan han havde lavet bomberne.

- Politibetjenten stillede ledende spørgsmål, så jeg sagde bare ja til det, siger KJ i retten.

Tilståelsen blev dog senere trukket tilbage, og han nægter sig nu skyldig.

Læs også:

Se også: Fuldesex bag dobbelt drabsforsøg
Se også: Ville dræbe fætter med bilbombe

Bilbomben var en højdramatisk kulmination på en konflikt mellem den tiltalte og dennes fætter.

Fætteren var tidligere blevet frikendt i en retssag, hvor han var tiltalt for sexovergreb mod den tiltaltes ekskæreste.

Ifølge anklageren skete sexforholdet under en fest i tiltaltes garage den 4. oktober 2009.

Årsagen til tiltaltes vrede er ifølge anklageren, at KJ mener, at fætteren LJM forgreb sig seksuelt på fætterens kone, da hun ikke kunne modsætte sig på grund af fuldskab.

Efter frikendelsen har der ifølge ekstrabladet.dk´s oplysninger været flere episoder, hvor de to fætre har været på kant med hinanden.

Der er afsat seks retsdage, og der ventes afsagt dom onsdag den 27. marts.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere