Seks-årig uden for livsfare efter knivstik

Dreng blev stukket i maveregionen af sin storebror under vild leg i Kolding - nu er han uden for livsfare

På et skovstykke mellem Pinjevej og Taksvej i Kolding blev seks-årig dreng stukket i maven af sin ni-årige storebror. (Foto: Google Maps)
På et skovstykke mellem Pinjevej og Taksvej i Kolding blev seks-årig dreng stukket i maven af sin ni-årige storebror. (Foto: Google Maps)

En vild leg mellem to brødre endte mandag i stor dramatik, da den yngste - en seks-årig dreng - måtte hastes på hospitalet efter at være blevet knivstukket af sin tre år ældre bror.

Nu er den seks-årige meldt uden for livsfare af lægerne på Odense Universitetshospital.

Det oplyser leder af lokalpolitiet i Kolding, Verner Pedersen, til ekstrabladet.dk

- Han er uden for livsfare og i god bedring, siger han.

Læs også:

Se også: Seks-årig dreng stukket i maven af bror

Den seks-årige blev under vild leg med den ni-årige bror stukket i maveregionen, og kniven gik seks-syv centimeter ind og ramte leveren.

Politiet skal nu undersøge, hvordan det kunne ske.

- Vi skal have klarlagt hændelsesforløbet. Vi har snakket med forældrene og har efterlyst eventuelle vidner, der har set børnene lege, men indtil videre uden held, siger Verner Pedersen og tilføjer:

- Vi skal blandt andet have fundet ud af, hvor kniven kommer fra. Vi har nogle teser, men det skal vi have undersøgt.

Knivstikkeriet fandt sted på et skovstykke mellem Pinjevej og Taksvej i Kolding, og drengen blev kørt til Kolding Sygehus, hvor han blev opereret med det samme. Efterfølgende blev han overført til Odense Universitetshospital.

Mens efterforskningen står på, har politiet har afspærret det område, hvor knivstikkeriet skete.

Samtidig er kommunen inde over sagen for at hjælpe med at afgøre, hvad der skal ske med den ni-årige.

- Han kan jo ikke straffes, og nu skal vi også lige have klarlagt, hvad der er sket, og så tager vi den derfra. Han er selvfølgelig helt ulykkelig over det, der er sket, siger Verner Pedersen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere