Elev: Politiet leder efter gerningsmand på danskerhotel

Politiet er talstærkt til stede på de hoteller, hvor flere danske elever i øjeblikket holder ferie, arrangeret af Rejsemægleren

Ifølge flere kilder leder politiet lige nu efter gerningsmanden til knivstikkeriet tidligere på morgenen på Hotel Slavia. (Læserfoto)
Ifølge flere kilder leder politiet lige nu efter gerningsmanden til knivstikkeriet tidligere på morgenen på Hotel Slavia. (Læserfoto)

Det tjekkiske politi er lige nu talstærkt til stede på Hotel Slavia i Prag, hvor flere danske gymnasieelever er indkvarteret.

Efter sigende leder politiet efter den gerningsmand, der står bag knivstikkeriet på Hotel Panorama i nat. Både offer og gerningsmand skulle være danske statsborgere, oplyser flere kilder til ekstrabladet.dk

- Jeg blev vækket af politiet og bedt om at vente i lobbyen i en time. Rygtet siger, at de leder efter gerningsmanden fra Hotel Panorama, hvor en elev blev stukket. Ingen ved, hvad der sker, eller hvad der skal ske, fortæller Mathias Willum, der bor på Hotel Slavia til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Endnu en dansk elev stukket ned i Prag

- Vi venter nu på mere information, men der er ingen, der vil fortælle, hvorfor vi ikke må forlade stedet. Her er ingen guider fra rejseselskabet, tilføjer han.

På samme hotel blev en anden elev også tidligere på morgenen truet med et knojern af en ansat, formentlig receptionisten.

Læs også:

Se også: Dansk elev stukket i ryggen med kniv i Prag

- Han begyndte bare at hamre på min dør og true mig. Jeg kunne ikke forstå, hvad han sagde, men andre ansatte på hotellet sagde, at vi skulle sætte os i receptionen og vente på politiet, fortæller Aske Johansen fra hotellet til ekstrabladet.dk.

Ifølge flere kilder bærer hotellet også præg af, at nogen i natte- og morgentimerne er gået amok.

- Stort set alt på gangene er smadret. Skiltene, der viser vej til værelserne, er revet ned. Det samme er loftplader og potteplanter. Der ligger glasskår flere steder, fortæller Mathias Willum.

Flere tusinde unge fra hele landet er lige nu i Prag og indkvarteret på de to hoteller Slavia og Panorama.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere