Fuldesex bag dobbelt drabsforsøg

Den 42-årig KJ nægter, at han placerede to rørbomber under sin fætters bil, men en rørtang kan fælde ham

Det var her på Vilhelm Thomsens Plads i Randers, at faderen og datteren ifølge politiet skulle sprænges i luften. (Foto: Ernst van Norde)
Det var her på Vilhelm Thomsens Plads i Randers, at faderen og datteren ifølge politiet skulle sprænges i luften. (Foto: Ernst van Norde)

Et familiedrama med sexanklager og dobbelt drabsforsøg rulles fra i dag ud i retten i Randers.

Den 42-årige KJ står tiltalt for drabsforsøg mod sin 33-årige fætter LJM og dennes nu fire-årige datter juleaften 2011.

Han nægter sig skyldig.

Iklædt blå skjorte, strikcardigan og jeans sidder den tiltalte opmærksom og følger med, mens anklager Søren Beckermann gennemgår sagen.

Ifølge anklageren placerede KJ to rørbomber under fætterens bil, da den stod parkeret på Vilhelm Thomsens Plads i Randers.

Faren og datteren satte sig ved 18.30-tiden ind i bilen, og efter få meters kørsel eksploderede den blå Toyota Carina.

Bilen blev totalskadet med bl.a. fem huller i bunden af bilen, sprængte ruder og en kæmpe bule, mens LJM og datteren AD slap med chokket og hylen for ørerne.

Ifølge anklageren kan fiskelim, endemuffer og en rørtang være med til at fælde KJ, som er en ivrig lystfisker.

Især rørtangen kan blive et afgørende bevis.

Politiets teknikere mener nemlig, at mærker på endemufferne, som sad på rørbomberne, stammer fra en rørtang, der blev fundet hjemme hos KJ, da politiet ransagede hans hjem ved Randers.

Læs også:

Se også: Ville dræbe fætter med bilbombe
Se også: Avis: Bombeoffer gik i seng med sigtedes kone
Se også: 41-årig varetægtsfængslet for bombe-attentat
Se også: Voldsomme skader på bombet bil

Bilbomben var en højdramatisk kulmination på en konflikt mellem faren og dennes dengang 41-årige fætter. Faren var tidligere blevet frikendt i en retssag, hvor han var tiltalt for sexovergreb mod fætterens kone.

Ifølge anklageren skete sexforholdet under en fest i tiltaltes garage den 4. oktober 2009.

Årsagen til tiltaltes vrede er ifølge anklageren, at KJ mener, at fætteren LJM forgreb sig seksuelt på fætterens kone, da hun ikke kunne modsætte sig på grund af fuldskab.

Efter frikendelsen har der ifølge ekstrabladet.dk´s oplysninger været flere episoder, hvor de to fætre har været på kant med hinanden.

Efter anklagerens gennemgang af sagen skal den tiltalte afhøres.

Der er afsat seks retsdage, og der ventes afsagt dom onsdag den 27. marts.

1 af 2 Ekstra Bladet den 26. december 2011.
2 af 2 Det var her på Vilhelm Thomsens Plads i Randers, at faderen og datteren ifølge politiet skulle sprænges i luften. (Foto: Ernst van Norde)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere