Ny politijagt sat ind på mulig bombemand

Politiet i Oslo leder nu efter en ny person bag truslerne med at sprænge Stortinget i luften

Store områder i Oslo centrum er fortsat spærret, efter at en mand lidt efter midnat onsdag truede med at sprænge Stortinget i luften.

Det norske politi råder alle til at holde sig væk fra området.

- Personer, der ikke har grund til at være der, bør ikke være der, siger politiet ifølge norsk TV2.

Politiet i Oslo anholdte ellers en person tidligt onsdag morgen, som man troede stod bag truslerne. Han var iført en skudsikker vest og medbragte en "tung" taske, fortalte et vidne. Men han er nu renset i sagen og løsladt igen.

Derfor leder politiet nu efter en ny mistænkt mulig gerningsmand

- Det norske politi arbejder med flere spor i sagen. Pladsen foran Stortinget er fortsat afspærret, og der er vagter ude foran. Politiet har undersøgt en lejlighed til den tidligere anholdte. Han er nu clearet i sagen og er løsladt igen, skriver politiet på Twitter.

Dramaet begyndte ved 22-tiden tirsdag aften, da en person på en bus overhørte en mand fremsætte trusler. Blandt andet om at sprænge parlamentsbygningen i luften.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere