Fængslet for to drabsforsøg

19-årig LTF-bandemedlem varetægtsfængslet i 14 dage

Retten på Frederiksberg(ekstrabladet.dk)

Et 19-årig bandemedlem fra den ny københavnske storbande LTF, er blevet varetægtsfængslet i 14 dage, frem til den 26. februar for drabsforsøg.

Den 19-årige er netop blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg. Her kom han ind i det samme plastik overtrækstøj, som han også bar, da han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag eftermiddag. Han var i godt humør, men glemte at rejse sig for dommeren, da denne kom ind.

Indenfor tre døgn er en 19-årig mand af arabisk afstamning blevet sigtet for medvirken til to forskellige drabsforsøg i København.

Læs også:

Se også: Skole efter knivstik: Elever får krisehjælp

Overfaldet på to unge på Frederiksborgvej nær Grundtvigskirken. Og knivoverfaldet på en ung mand på Teknisk skole på Rebslagervej kl. 7.55 mandag morgen.

- Hold da op, det svirrer om ørerne, sagde dommeren til den unge mand, da det gik op for ham, at der var tale om to forskellige drabsforsøg indenfor tre dage.

Den 19-årige tilhører den ny københavnske storbande LTF, Loyal to Familia, der udspringer fra Blågårdsplads

Lørdag bestemte dommeren i Københavns Dommervagt, at den 19-årige skulle løslades. En afgørelse som anklagemyndigheden kærede til Østre Landsret, som mandag omgjorde løsladelsen og besluttede, at han i hvert fald skulle varetægtsfængsles for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om grov vold.

LÆS OGSÅ: Stor stigning i knivoverfald bekymrer politichef

Så allerede da den 19-årige kl. 8 her til morgen blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg sigtet for et nyt forsøg på manddrab begået mandag morgen, lå det fast, at han ville blive varetægtsfængslet.

Dørene blev herefter lukket af hensyn til sagens opklaring og medgerningsmænd på fri fod.

Dommeren har netop varetægtsfængslet den 19-årige i 14 dage efter retsplejelovens paragraf 762 stk. 1 nr. 2 og 3.

Ligesom da han blev fremstillet i Københavns dommervagt lørdag eftermiddag, nægtede det 19-årige bandemedlem at at udtale sig i retten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere