TV: Dræbte betjent med stjålen sneplov

Video med påkørslen vist i retten i Toronto

En 46-årig mand fra Toronto i Canada står i disse dage tiltalt for at have dræbt en betjent med vilje.

Det skal være sket ved, at han jagtede betjenten med en stjålen sneplov og til sidst påkørt ham.

Episoden fandt sted for godt to år siden. En video med påkørslen er netop blevet vist under et af retsmøderne mod den 46-årige mand.

Forsøger at bakke
Den dræbte betjent, Ryan Russell, fulgte efter sneploven, da den pludselig vendte rundt på gaden.

På videoen ser man, hvordan sneploven sætter kursen direkte mod Russells patruljevogn.

Betjenten forsøger at bakke for at komme væk. Men det lykkes ikke. Han springer ud af patruljevognen og affyrer tre skud mod føreren. Dette er dog ikke nok til at stoppe den 46-årige Richard Kachkar.

Slæbt fem meter
Kachkar kører direkte mod betjenten, som bliver slæbt omkring fem meter. Han dør på gerningsstedet.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Efter påkørslen fortsatte han med at køre rundt i Toronto, hvor han ramte flere andre biler med den stjålne sneplov.

Et af de store spørgsmål i sagen er, hvilken mental tilstand den tiltalte var i, da han gik amok den 12. januar 2011.

















1 af 2 Den 46-årige Richard Kachkar. Han er tiltalt for at have dræbtbetjenten med fuldt overlæg. Han nægter sig skyldig. (Foto:Facebook).
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere