22-årig gik i baghold ved skole

Fire maskerede mænd lå i baghold ved teknisk skole, da 22-årig parkerede sin bil. To er anholdt

Denne Toyota blev fundet udbrændt på Bispebjerg Bakke kort efter knvistikkeriet i morges. (Foto: Mogens Flindt)
Denne Toyota blev fundet udbrændt på Bispebjerg Bakke kort efter knvistikkeriet i morges. (Foto: Mogens Flindt)

Den 22-årige, der i morges blev forsøgt myrdet ved Københavns Tekniske Skole på Rebslagervej 11 i NV-kvarteret, gik i et regulært baghold og blev ramt af ni knivstik og fik tæv med køller.

Det oplyser politiet i forbindelse med drabsforsøget, der skete kl. 7.55, da den 22-årige havde parkeret sin bil ved skolen, hvor han skulle til undervisning.

Politiet anser drabsforsøget for banderelateret, og to er anholdt i sagen. Den ene, 19, sigtes for drabsforsøg og vil blive krævet varetægtsfængslet i dommervagten i morgen, oplyser efterforskningsleder Kristian Aaskov.

Den anden anholdtes rolle i drabsforsøget er endnu uklart, men han blev anholdt, da han havde skjult 'effekter' i Tingbjerg, som politiet mistænker har været anvendt ved drabsforsøget.

Det lykkedes politiet takket være vakse vidner at eftersætte dødspatruljens ene flugtvogn, og i Tingbjerg løb de fire formodede gerningsmænd fra bilen. Men det lykkedes at anholde den ene på 19 år, som er kendt med banderelationer.

Ni knivstik, men ingen dybe
De fire overfaldsmænd var alle klædt i mørkt tøj og maskerede, da de slog til. Nogle af dem havde hvide bogstaver på tøjet.

Den 22-årige blev ramt af knivstik i brystregionen, nakken, skuldre, kraveben og benene.

- Men det var ikke dybe stik, og han er ikke i livsfare. Han blev desuden ramt af kølleslag, siger Kristian Aaskov.

Efter drabsforsøget stak de fire mænd af i en Toyota, der få minutter efter blev stukket i brand på Bispebjerg Bakke.

Hér sprang de fire ind i en bil, som vidner fulgte efter. Politiet eftersatte bilen til Tingbjerg, hvor fire mænd flygtede fra den, men politiet fik løbet den 19-årige op. Han blev anholdt kl. 8.15.

Ved 09-tiden anholdt politiet endnu en mistænkt, der gemte 'effekter' i Tingbjerg-området.

- Begge de anholdte er kendte med relationer til bandemiljøet, siger Kristian Aaskov.

- Vi har en del tekniske spor at arbejde med, og vi skal have afhørt den forurettede igen. Vi har også videoovervågning fra området, der skal undersøges, siger efterforskningslederen.

Stukket af 'bandevagter'
Politiet ved endnu ikke, om dagens knivstikkeri hænger sammen med et knivstikkeri sent fredag, hvor to personer blev hevet ud af en bil på Frederiksborgvej i NV-kvarteret og stukket med knive og tærsket.

De to ofre har ingen banderelationer, men fire med tilknytning til Blågårds Plads blev anholdt og to af dem varetægtsfængslet efter knivstikkeriet.

Politiet mener, at fredagens knivstikkeri hænger sammen med bandernes 'patruljevirksomhed' i området, hvor de forsøger at forhindre rivaler i at trænge ind i 'deres' områder.







1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Denne Toyota blev fundet udbrændt på Bispebjerg Bakke kort efter knvistikkeriet i morges. (Foto: Mogens Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere