Politi: Nyt Brønderslev-par mishandlede børn

Et forældrepar er tiltalt for systematisk vold gennem fire år

Endnu et forældrepar fra Brønderslev er blevet tiltalt for mishandling af sine børn.

Forældrene har ifølge anklager Lene Wacher Lentz slået sine tre sønner flere gange om ugen og til tider flere gange dagligt.

De voldelige overgreb er ifølge anklageskriftet sket i perioden fra 2006 til oktober 2010 på flere adresser i Brønderslev.

Begge forældre er tiltalt for at have slået drengene, som i dag er 11, 9 og 6 år gamle, med flad hånd mod hovedet, i enden, på armene, på benene og på kroppen.

Faderen er også tiltalt for at have slået de to ældste børn i enden med en tæppebanker.

Moderen er også tiltalt for at have bundet sønnen på 9 år fast til en potte med en sele i mindst to timer som straf for, at han havde tisset i bukserne.

Det var Brønderslev kommune, der meldte sagen til politiet i september 2010, efter at kommunen havde modtaget flere indberetninger.

Børnene er i dag anbragt hos plejefamilier.

Sagen starter i retten i Hjørring på onsdag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere