Ville dræbe fætter med bilbombe

Familiedrama for Retten i Randers fra på onsdag - 42-årig mand tiltales for dobbelt drabsforsøg mod sin 33-årige fætter og dennes fire-årige datter som hævn for sexovergreb

Napolitanske tilstande i Randers. Denne sammenligning var rammende, da en tilsyneladende hævntørstig 42-årig mand ville tage livet af sin 33-årige fætter og dennes tre-årige datter juleaften 2011. To rørbomber sprang, da den 33-årige tændte sin Toyota Carina, men far og datter slap mirakuløst med høreskader. (Foto: Ernst van Norde)
Napolitanske tilstande i Randers. Denne sammenligning var rammende, da en tilsyneladende hævntørstig 42-årig mand ville tage livet af sin 33-årige fætter og dennes tre-årige datter juleaften 2011. To rørbomber sprang, da den 33-årige tændte sin Toyota Carina, men far og datter slap mirakuløst med høreskader. (Foto: Ernst van Norde)

Kun ved et mirakuløst held endte juleaften 2011 ikke i en total familietragedie for en dengang 31-årig mand og hans tre-årige datter.

Faren og datteren blev ellers forsøgt dræbt, da de ved 18.30-tiden, mens de fleste danskere spiste julemiddag, satte sig i farens bil parkeret ved Vilhelm Thomsens Plads i Randers. Sekunder efter, at bilen af mærket Toyota Carina var startet, sprængte to rørbomber placeret under bilen, som blev totalskadet med bl.a. sprængte ruder og en kæmpe bule.

Se også: Bombesigtet truede sin fætter på livet

Mens der således skete omfattende materiel skade, slap far og datter mirakuløst med susen for ørerne fra det, som anklager Søren Beckermann vil forsøge at bevise var et kynisk, dobbelt drabsforsøg. Det sker, når sagen begynder ved Retten i Randers onsdag.

Kulmination på lang konflikt

- Hverken far eller datter har varige, fysiske mén. Hvorvidt det er et rent lykketræf eller ej, vil jeg vente med at sige mere om, indtil et ekspert-vidne fra militærets ammunitionsredningstjeneste har udtalt sig i retten, siger anklager Søren Beckermann til ekstrabladet.dk.

Se også: Landsret godkender fængsling i bilbombesag

Bilbomben var angiveligt en højdramatisk kulmination på en konflikt mellem faren og dennes dengang 41-årige fætter. Faren var tidligere blevet frikendt i en retssag, hvor han var tiltalt for sexovergreb mod fætterens kone. Efter frikendelsen har der ifølge ekstrabladet.dk´s oplysninger været flere episoder, hvor de to fætre har været på kant med hinanden.

Bomben var angiveligt et sidste uigenkaldeligt ønske om hævn fra den 42-årige, der havde tabt deres første opgør i retten.

Den tiltalte blev et års tid inden bilbomben idømt 20 dages fængselv for at have truet fætteren på livet.

13 vidner indkaldt

Lige siden den nu 42-årige mand blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør den 28. december 2011 har han nægtet sig skyldig. Det gør han fortsat.

Se også: Avis: Bombeoffer gik i seng med sigtedes kone

- Jeg vil ikke fremstilles som en bombemand i aviserne, jeg har ikke noget med sagen at gøre, sagde den 42-årige med skælvende stemme ved grundlovsforhøret.

Anklager Søren Beckermann ønsker ikke at udtale sig om motivet til det dobbelte drabsforsøg.

- Det vil komme frem i retten. Jeg vil ikke her og nu inden sagens begyndelse kommentere, hvorvidt det var hævn eller andet, der ligger bag, siger Søren Beckermann.

Se også: Bombeoffer frygter for datters hørelse

Der er indkaldt i alt 13 vidner og afsat seks retsdage til sagen. Dommen ventes afsagt onsdag den 27. marts.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere