Festival-tragedie i Indien: 36 dræbt

Pilgrimsfærd til den hellige flod Ganges endte fatalt, da millioner af mennesker stimlede sammen på station

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Mindst 36 mennesker har mistet livet, efter der søndag udbrød kaos på en togstation under verdens største religiøse festival i Indien.

Millioner af pilgrimme var på vej hjem fra den hellige flod Ganges i byen Allahabad i den nordlige stat Uttar Pradesh, da ulykken fandt sted. De første meldinger lød på 10 dræbte, men dødstallet er siden steget.

Et rekordantal på 30 millioner mennesker havde i løbet af dagen taget det rituelle bad i Ganges, som ifølge de troende renser synder væk og velsigner dem.

De lokale myndigheder oplyser, at flere mennesker mistede livet, da et rækværk på en bro ved togstationen gav efter for den massive menneskemængde.

Pilgrimsfestivalen Kumbh Mela begyndte i sidste måned og slutter i marts. Den religiøse ceremoni finder sted hvert 12 år i Allahabad - mindre lignende arrangementer afholdes hvert tredje år i andre byer i Indien.

Det sker jævnligt, at folk bliver trampet ihjel på religiøse festivaler i det folkerige land.

I 2003 mistede 45 mennesker livet i den vestligt beliggende by Nasik, mens en af de værste ulykker fandt sted i 2008, hvor 220 mennesker omkom nær et tempel i et berømt fort i byen Jodhpur.

30.000 frivillige og 7000 betjente skulle sørge for sikkerheden søndag ved Kumbh Mela-festivalen i Allahabad, og de opfordrede folk til at tage et hurtigt bad i Ganges-floden og derefter gøre plads til andre for at undgå et for stort menneskepres.

Det kræver planlægning og masser af penge at organisere verdens største religiøse festival, og der er afsat 290 millioner dollar til arrangementet.

Næsten 7000 busser og hundredvis af specialtog er sat ind for at fragte de mange pilgrimme til og fra Allahabad.

Festivalens arrangører har sørget for 35.000 toiletter, 14 lægecentre, 22.000 gadelys, et 150 kilometer langt midlertidigt vejnet, 18 broer og nye kloaksystemer for at kunne klare de mange besøgende.

1 af 15 (Foto: AP)
2 af 15 (Foto: AP)
3 af 15 (Foto: AP)
4 af 15 (Foto: AP)
5 af 15 (Foto: AP)
6 af 15 (Foto: AP)
7 af 15 (Foto: AP)
8 af 15 (Foto: AP)
9 af 15 (Foto: AP)
10 af 15 (Foto: AP)
11 af 15 (Foto: AP)
12 af 15 (Foto: AP)
13 af 15 (Foto: AP)
14 af 15 (Foto: AP)
15 af 15 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere