Ulykke lukkede Øresundsbroen

Øresundsbroen lukkede søndag aften for trafik i retning mod Danmark, efter en bil brød i brand

Øresundsbroen blev søndag aften ved 19-tiden blevet lukket for trafik i retning mod Danmark. Det skyldtes, at en bil brød i brand.

Men den presseansvarlige på Øresundsbroen, Sanna Holmqvist, fortæller, at der nu er et spor åbent i retning Danmark, mens der stadig er et spor lukket, indtil bilen er bugseret væk.

Hos Københavns Brandvæsen har man sendt slukningskøretøjer til ulykkesstedet.

- Vi har fået en melding om, at der holder en bil, som brænder, ved pylonerne i retning mod Danmark, fortæller vagthavende hos brandvæsnet.

Politimyndigheden i Skåne oplyser, at der er gået en brand i en bil, som er kørt ind i nødsporet på broen.

Der befandt sig en person i bilen, som er sluppet uskadt ud af bilen. Ifølge politiet er brandvæsnet ankommet til stedet, og branden er blevet slukket.

Har du billeder fra Øresundbroen, som du vil dele med os? Så send dem til os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere