530 taget med hash ved Christiania på fem måneder

Politiets task force har travlt ved Christiania. Hver tredje, de standser, ender med at blive sigtet.

504 personer er blevet sigtet for besiddelse af hash, mens 26 personer er blevet sigtet for salg. (Arkivfoto)
504 personer er blevet sigtet for besiddelse af hash, mens 26 personer er blevet sigtet for salg. (Arkivfoto)

Siden 1. september sidste år er 530 personer blevet sigtet for besiddelse eller salg af hash på eller i gaderne omkring Christiania.

Det er Københavns Politis Task Force Pusherstreet (TFP), der sigter hver tredje af de personer, de standser.

Det skriver Politiken søndag.

Samlet har TFP haft kontakt med 1976 personer i området, siden specialstyrken blev sat ind sidste år. Og sigtelserne er steget med godt 23 procent i forhold til tidligere, siger vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen, der er leder af TFP.

- Vores strategi er at gå efter både køber, sælger og leverandør. Når vi går efter køberne, understøtter det også vores samlede mål, som er at ramme dem derinde, som tjener på hashen, siger Poul Kjeldsen til Politiken.

504 personer er blevet sigtet for besiddelse af hash, mens 26 personer er blevet sigtet for salg.

Den typiske sigtede en mand mellem 18 og 30 år med dansk statsborgerskab, og i de fleste tilfælde bor de uden for Københavns Kommune. Kun 14 af de sigtede er kvinder.

Og det er ikke de store fisk, som politiet får i nettet.

Typisk har de sigtede mindre end 10 gram hash på sig. Er det første gang får de en bøde på 2000 kroner, da det er ulovligt at være i besiddelse af hash i Danmark.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere