Politimorder jages ved skisportssted i Californien

125 betjente finkæmmer bjergby, hvor den efterlyste eks-betjent Christopher Dorners køretøj er fundet

Christopher Dorner, 33, er en hærdebred eksbetjent, der er tidligere skarpskytte i den amerikanske flåde. (Foto: AP)
Christopher Dorner, 33, er en hærdebred eksbetjent, der er tidligere skarpskytte i den amerikanske flåde. (Foto: AP)

Politiet i Californien gennemsøger skisportsstedet Big Bear og de omkringliggende bjerge i jagten på en tidligere politimand, der har erklæret totalkrig mod tidligere kolleger ved politiet i Los Angeles.

Christopher Dorner, 33, menes at have dræbt Monica Quan og hendes mand, Keith Lawrence, foran deres hjem i byen Irvine. Quan var datter af en tidligere politichef, som Dorner havde set sig sur på.

Samtidig er en betjent blevet dræbt i jagten på Dorner, mens to andre betjente er blevet såret.

Cirka 125 kampklædte betjente ankom torsdag aften til Big Bear øst for Los Angeles, efter Dorners pickup-truck blev fundet udbrændt i byen, oplyser Reuters.

Trods det talstærke opbud har politiet endnu ikke pågrebet den muskuløse eksbetjent, der vejer 122 kilo og er tidligere skarpskytte i den amerikanske hær.

- Vi fandt ikke den mistænkte. Vi fandt nogle spor i sneen, men de førte ikke til den mistænkte, siger sherif i San Bernardino County, John McMahon, ved et pressemøde.

Fører krig mod politiet
Christopher Dorner har skrevet et manifest, hvor han anklager tidligere kolleger for at stå bag hans fyring fra politiet i 2008.

I sit manifest advarer han om, at han vil udnytte sine militærtaktiske evner til at 'føre en usædvanlig og asymmetrisk krig mod politiet'.

- Jeg fik aldrig min egen familie. Nu vil jeg udslette jeres, skriver han blandt andet.

Dorner formodes at være bevæbnet med flere skydevåben, heriblandt en halvautomatisk riffel. I manifestet hævder han, at han kan udkæmpe en mindre krig.

- Send ikke kampfly. SA-7 Manpads afventer jer, skriver han med henvisning til et russiskfremstillet missil, der kan affyres fra skulderen.

40 betjente beskyttes
Politidirektør i Los Angeles, Charlie Beck, siger, at politiet har skærpet sikkerheden for omkring 40 betjente, der er nævnt i manifestet.

- Dette er blodhævn mod alle betjente i det sydlige Californien. Han ved, hvad han gør. Vi trænede ham jo. Han var også medlem af militæret. Det er ekstremt bekymrende og skræmmende, siger Charlie Beck.

Foreløbig har eftersøgningen på Dorner fundet sted i et område fra San Diego - hvor han muligvis forsøgte at stjæle en båd onsdag - til bjergene ved San Bernardino nordøst for Los Angeles, hvor hans udbrændte bil blev fundet.

Samtidig har politiet i nabostaterne Arizona, Nevada og Utah fået besked på at holde øje med den efterlyste.

Læs en ucensureret udgave af manifestet her.

1 af 7 Denne udbrændte pickuptruck tilhører Christopher Dorner. (Foto: AP)
2 af 7 125 kampklædte betjente finkæmmer bjergbyen Big Bear, hvor den efterlyste eksbetjent muligvis skjuler sig. (Foto: AP)
3 af 7 (Foto: AP)
4 af 7 (Foto: AP)
5 af 7 (Foto: AP)
6 af 7 (Foto: AP)
7 af 7 Christopher Dorner, 33, er en hærdebred eksbetjent, der er tidligere skarpskytte i den amerikanske flåde. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere