Sydafrika begraver offer for brutal gruppevoldtægt

Mange sørgende sydafrikanere har begravet en 17-årig pige, der er myrdet i forbindelse med en gruppevoldtægt.

Anene Booysen har fået fred.

Den 17-årige pige er med ét blevet kendt i hele sit land, Sydafrika, efter at hun for en uge siden blev udsat for en meget grov forbrydelse.

I en lille by i Western Cape-provinsen var hun fredag aften i sidste uge til fest i en bar. På vej hjem blev hun overfaldet og gruppevoldtaget.

Hun blev senere fundet på gaden, blødende og døende. Hendes mave var skåret op ned til kønsdelene. Hun døde senere på et hospital.

Læs også:

Se også: Sydafrikansk pige dør efter voldsom gruppevoldtægt

Nu er hun begravet. Hundredvis af sørgende mennesker deltog i højtideligheden lørdag i kirken i den lille by Bredasdorp.

Udenfor var rejst et telt for de, der ikke kunne være i kirken.

Blandt deltagerne i begravelsen var en række politikere, for sagen har sat fokus på det høje antal sexforbrydelser i Sydafrika - ligesom gruppevoldtægten på en 23-årig kvinde i en bus i New Delhi i Indien i december har sat fokus på de mange voldtægter Indien.

Inden den 17-årige sydafrikanske pige døde, lykkedes det hende at identificere gerningsmændene. Tre mænd er anholdt, og de ventes fremstillet i en domstol tirsdag.

Pigens bror siger, at han kender en af de tre.

- Han var min ven. Vi gik i skole sammen, boede i samme hus, var som brødre, siger ofrets bror, Ryno Booysen, til lokale medier.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere