Indbrudstyv måtte indlægges

Akutte hjerteproblemer efter forsøg på indbrud

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En 35-årig mand fra Hillerød forsøgte onsdag middag at begå indbrud i en villa i Charlottenlund.

Den 53-årige kvinde i huset på Enighedsvej overraskede imidlertid manden, der stak af på en mountainbike i retning mod København.

Kort efter blev han anholdt af en patrulje fra Nordsjællands Politi.

- Han var forholdsvis medtaget af alkohol og heroin i en skøn blanding. Han måtte indlægges på hospitalet med akutte hjerteproblemer, siger vicepolitikommissær ved Nordsjællands Politi Finn Duris til lokalavisen.dk.

Den 35-årige er kendt af politiet og havde heroin på sig, da han blev anholdt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere