Chauffør: Jeg hjalp den 11-årige pige

Kommunikationsfejl betød, at politiet efterlyste lastbilchauffør efter en ulykke i dag, hvor børn blev ramt. Det var en fejl. - Jeg var den, der slog alarm og gav førstehjælp, siger han

En 11-årig pige blev hårdt kvæstet, ligesom hendes to år yngre lillesøster blev ramt af en varevogn, da de var på vej i skole i Vinderslev ved Kjellerup i morges.

I første omgang efterlyste politiet chaufføren af den lastbil, som den varebil der ramte børnene forsøgte at undvige, men de oplyser nu til ekstrabladet.dk, at der skyldes en kommunikationsbrist.

Varevognen ramte de to piger, mens deres storebror undgik at blive ramt.

- Jeg har fået bekræftet af patruljen at lastbilchaufføren var tilstede ved deres ankomst og at han havde forøvet den nødvendige førstehjælp på stedet og også blev afhørt på stedet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllandspoliti.

LÆS OGSÅ: 11-årig i livsfare efter ulykke
Har advaret mod ulykkesvej i årevis

ekstrabladet.dk har ligeledes været i kontrakt med chaufføren, der kørte i lastbilen.

- Jeg var hos pigen 30 sekunder efter hun var blevet påkørt, da jeg så hun var blevet ramt. Jeg var den første på ulykkesstedet og bryder mig ikke om at blive hængt ud som en der stak af. Det var sgu ikke mig, der påkørte pigen, skriver chaufføren i en mail til ekstrabladet.dk.

Vi beklager, at vi viderebragte de fejlagtige oplysninger fra politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere