Tvangs-udsendt til USA: Nu får hun erstatning

Måtte forlade sin lille datter i Danmark

Camilla Broe blev udleveret til USA i 2009 og måtte forlade sin datter her i Danmark. (Foto: Thomas Sjørup)
Camilla Broe blev udleveret til USA i 2009 og måtte forlade sin datter her i Danmark. (Foto: Thomas Sjørup)

Camilla Broe, der blev udleveret til USA i 2009 i en narkosag, der dog viste sig at være forældet, får 701.362,11 kroner i erstatning, oplyser retten i Lyngby.

Hun blev som den første dansker nogensinde udleveret til retsforfølgelse i USA.

Hun var tiltalt for handel med 106.000 ecstacypiller i perioden 1997-1998, men da sagen er forældet, blev hun løsladt.

Hun sad i alt varetægtsfængslet i Danmark og i USA i næsten to år, da hun allerede blev anholdt første gang i Danmark tilbage i 2007 .

Retten bestemte dengang, at Camilla Broe skulle udleveres til retsforfølgelse i USA på trods af, at hun var dansk statsborger. Man anvendte en stærkt omdiskuteret og dengang helt ny terrorparagraf, der gør det muligt at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i udlandet.

- Nu skal jeg bare hjem og have mit liv igen, lød det fra hende til Ekstra Bladet få minutter efter, at hun bliver frigivet i lufthavnen i Miami tilbage i 2010.

Læs:

Brian Mikkelsen forsøger at så tvivl om Ekstra Bladets troværdighed forud for samråd om udleveringen af Camilla Broe til USA. (Foto: Jan Sommer) 112 - 8. jan. 2010 - kl. 19:07 Justitsminister løber fra ansvar i Broe-sagen



Brian Mikkelsen forsøger at så tvivl om Ekstra Bladets troværdighed forud for samråd om udleveringen af Camilla Broe til USA. (Foto: Jan Sommer) 112 - 8. jan. 2010 - kl. 19:07 Justitsminister løber fra ansvar i Broe-sagen Lene Espersen bør give Camilla Broe en undskyldning, nu hvor det viser sig, at udleveringen formentlig var unødvendig. (Foto: Thomas Sjørup) nationen - 6. jan. 2010 - kl. 14:37 Nu skal Lene E. sige undskyld til Broe

Broe havde stået under bruseren i fængslet, få minutter inden fængselspersonalet bad hende pakke sine ting.

- Jeg havde stadig vådt hår, og pludselig skulle det bare gå stærkt, sagde hun med et lykkeligt grin dengang.

Mest af alt glædede hun sig til at komme hjem til sin dengang tiårige datter Isabella.

Læs:

Anklageren for ikke mulighed for at appellere afgørelsen om, at sagen mod Camilla Broe er forældet. (Arkivfoto: Thomas Sjørup) 112 - 22. mar. 2010 - kl. 17:43 Sag mod Camilla Broe droppes

Camilla Broe havde oprindeligt krævet 2,5 millioner kroner i erstatning.

Men retten er altså kommet frem til beløbet på cirka 700.000 kroner.

Hendes advokat Michael Juul Eriksen siger til ekstrabladet.dk, at erstatningen er gjort op således: at hun får 200.000 for varetægtsfængslingen, men det beløb er fordoblet, da retten har skønnet, at fængslingen har været ekstra belastende.

De sidste cirka 300.000 kroner gives for tabt arbejdsfortjeneste.

Advokaten har netop talt med Camilla Broe, og selvom deres oprindelige krav var større, er de to tilfredse med, at hele sagen nu er afsluttet. De har ikke tænkt sig at anke og håber heller ikke, at staten anker.

Advokaten hæfter sig ved, at retten fastslår, at staten var ansvarlig for den fejlagtige anholdelse og udlevering af den danske statsborger i en forældet narkosag. Men erstatningen gives kun for den danske del af sagen - den tid hun sad anholdt og fængslet i Danmark.

Den amerikanske del af fængslingen har retten i Lyngby ikke forholdt sig til.

Camilla Broes advokatregning i USA nåede op på 100.000 dollars, hvoraf hun stadig mangler at betale 50.000 dollars.

- Så erstatningens beløb er kun et plaster på såret, siger advokaten til ekstrabladet.dk .

Siden hjemkomsten i 2010 har Camilla Broe arbejdet som regnskabsassistent, som før hun blev tvangs-udleveret til USA. Hun bor i dag sammen med sin datter i Hellerup.

Læs:

Camilla Broe kræver næsten to millioner i erstatning. (Foto: Thomas Sjørup) 112 - 26. apr. 2010 - kl. 12:23 Camilla Broe kræver millionerstatning

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere