Efterlyser to vidner i Hedegaard-sagen

Københavns Politi har modtaget omkring 50 henvendelser i attentatet mod Lars Hedegaard, men vil gerne i kontakt med to bestemte vidner

Lars Hedegaard (Foto: Jens Dresling)
Lars Hedegaard (Foto: Jens Dresling)

Københavns Politi har modtaget mange henvendelser fra offentligheden i sagen om drabsforsøget mod Lars Hedegaard Jensen, heriblandt fra vidner i området omkring gerningsstedet.

I den forbindelse ønsker Københavns Politi at komme i kontakt med to mænd, der omkring kl. 11 tirsdag den 5. februar befandt sig i gården til ejendommen Roskildevej/Sdr. Fasanvej. De beskrives af andre vidner som mænd, 25-30 år, 180-185 cm, den ene slank/tynd af bygning mens den anden var normal/muskuløs af bygning. De var begge iført mørkt tøj.

- Vi mener, at de to personer kan have gjort iagttagelser af betydning for sagen. Vi vil være meget taknemmelige, hvis de vil kontakte politiet på 114, hvor vi sidder klar til at modtage opkald fra dem og andre vidner, siger politiinspektør Jørgen Skov, leder af Efterforskningsenheden, Københavns Politi..

- Københavns Politi har modtaget cirka 50 henvendelser, som er af en sådan karakter, at vi arbejder videre med dem. Vi er fortsat meget interesserede i at tale med alle, som har været i området søndag den 3. februar og mandag den 4. februar i tidsrummet mellem kl. 09.00 og kl. 12.00. Hvis nogen har været i området og mener, at manden i den røde jakke muligvis kan være dem, vil vi selvfølgelig meget gerne høre fra dem, siger Jørgen Skov.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere