Vidner så formodet attentatmand i shoppingcenter

Butikselev så mistænkelig person i rød postjakke forud for drabsforsøget på islamkritiker Lars Hedegaard

Den formodede gerningsmand bag attentatet på islamkritiker Lars Hedegaard lagde muligvis vejen forbi et indkøbscenter på Frederiksberg, før han ringede på den 70-åriges dør og affyrede sin pistol. (Foto: Jens Dresling)
Den formodede gerningsmand bag attentatet på islamkritiker Lars Hedegaard lagde muligvis vejen forbi et indkøbscenter på Frederiksberg, før han ringede på den 70-åriges dør og affyrede sin pistol. (Foto: Jens Dresling)

Manden bag attentatet på Lars Hedegaard lagde muligvis vejen forbi Frederiksberg Centret, før han tirsdag klokken 11.21 ringede på islamkritikeren Lars Hedegaards dørtelefon og affyrede sin pistol.

Det kan ekstrabladet.dk afsløre efter at have talt med flere af hinanden uafhængige kilder.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hedegaard-skudmand måske fanget på video

Ifølge kilderne observerede en ung medarbejder i en af centrets butikker i tidsrummet mellem centrets åbning og gerningstidspunktet en mørkhåret person med kraftige skægstubbe om munden, iført rød postjakke og med en pakke under armen.

Først dagen efter gav den unge butiksmedarbejder sin overordnede besked om hændelsen, hvorpå der blev slået alarm til såvel centrets vagtselskab som politiet.

– Jeg var ikke på arbejde tirsdag. Men om onsdagen fortalte medarbejderen om, hvad han havde set, og efter at have læst nyhederne på min telefon vurderede jeg, at politiet skulle have besked, siger butiksbestyreren til ekstrabladet.dk.

Politiet ankom siden til centret og så alle relevante overvågningsoptagelser igennem.

Problematisk vinkel
Butiksbestyreren i den forretning, den formodede gerningsmand muligvis var forbi, er dog ikke overbevist om, at kameraerne i hans butik har fanget optimale nærbilleder af manden i den røde jakke.

– Vi har et problem med en bestemt vinkel i butikken, så der er fire-fem kvadratmeter helt oppe ved disken, der ikke kommer med, siger bestyreren, som ikke selv har set nogen mistænkelige personer på de optagelser, han nåede at se igennem.

– På den anden side kender vi jo de postbude, der har deres daglige gang i centret, så når min kollega mener at have set en mystisk person, er jeg ikke i tvivl om, at der er noget om snakken.

LÆS OGSÅ:

Se også: Mysterie: Hvorfor skete Hedegaard-attentatet nu?

Ud over optagelser fra den konkrete butik skal politiet have rekvireret optagelser fra hele Frederiksberg Centret fra tirsdag formiddag. Også disse optagelser kan være mangelfulde, da centret for øjeblikket gennemgår en omfattende ombygning, der har medført afskærmede områder, stilladser og lukkede indgangspartier.

Også medarbejdere fra posthuset i Frederiksberg Centret skal være blevet afhørt i forbindelse med sagen, da den mulige gerningsmand kan tænkes at have skaffet sig både jakke og pakkeembalage fra det lille postkontor, der ligger i indkøbscentret.

ekstrabladet.dk har forsøgt at få en kommentar til episoden i Frederiksberg Centret fra Københavns Politi. Foreløbig uden resultat.

LÆS OGSÅ:

Den formodede gerningsmand er af flere vidner blevet set i Lars Hedegaards nabolag i dagene op til attentatforsøget. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 6. feb. 2013 - kl. 16:52 Attentatmand luskede rundt i området i flere dage

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere