To elever anholdt efter tåregas-kaos på gymnasium i Aarhus

Politiet har anholdt to mænd på 18 og 20 år efter onsdagens gas-episode på Langkær Gymnasium, hvor 24 elever og lærere blev behandlet for symptomer på gas-forgiftning

To unge mænd på 18 og 20 år er sidst på formiddagen blevet anholdt på Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus efter gårsdagens hændelse, hvor flere elever blev dårlige, og hele skolen blev evakueret.

Det oplyser Østjyllands Politi.

De anholdte er begge elever på gymnasiet, der huser omkring 800 elever i alt.

De sigtes begge for vold og for overtrædelse af våbenloven, fordi de havde tåregas på sig.

Ifølge efterforskningsleder Claus Danø rettede politiets opmærksomhed sig allerede i går mod de to mænd.

- Vi valgte at anholde dem på gymnasiet her i formiddags. De vil blive løsladt efter afhøring, siger Claus Danø til eb.dk.

Ifølge eb.dk's oplysninger er de sigtede af anden etnisk oprindelse end dansk.

. Læs også:

Se også: Gymnasium evakueret - to på hospitalet

Langkær Gymnasium blev onsdag middag evakueret, fordi flere elever havde fået det dårligt efter at have været udsat for tåregas inden døre.

- Vi har konstateret, at der er tale om CS-tåregas af stort samme type, som politiet anvender i forbindelse med aktioner. Ikke at forveksle med peberspray, siger Claus Danø.

Spraydåser med CS-gas kan legalt købes i Tyskland, men de betragtes som et ulovligt våben i Danmark.

I alt 24 elever og lærere måtte i går forbi lægerne med forskellige symptomer efter gas-episoden.

Artiklen opdateres...

1 af 3 
2 af 3 800 elever og lærere blev onsdag evakueret fra Langkær Gymnasium i Aarhus. (Foto Bob Gisselmann, DBU Jylland)
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere