Kollega: Hedegaard må ikke komme til debat

PET har besluttet, at Lars Hedegaard ikke må deltage i aftenens debat i Trykkefrihedsselskabet, fortæller hans kollega på ugeavisen Dispatch Internatiol

Egentlig skulle Lars Hedegaard have brugt torsdag aften på at diskutere omskæring af drengebørn, men det ser ud til, at han bliver nødt til at lægge andre planer.

PET, som lige nu står for beskyttelsen af den 70-årige journalist og debattør, har nemlig besluttet, at han ikke må deltage i Trykkefrihedsselskabets debat ovenpå tirsdagens attentatforsøg mod ham.

Læs også:

Se også: I skjul på hemmeligt sted før stort møde i aften

Det fortæller Hedegaards ven og kollega, Ingrid Carlqvist, til DR Nyheder. Hun har netop talt med den danske debattør, sammen med hvem hun hver uge udgiver den islamkritiske avis, Dispatch International.

- Han har sagt til mig, at han ikke kan deltage i mødet, og det er ikke noget, han har bestemt, det har PET, siger Ingrid Carlqvist.

Læs også:

Se også: Hedegaard-skudmand måske fanget på video

Begrundelsen er angiveligt, at PET ikke mener, at der kan ydes tilstrækkelig beskyttelse til Lars Hedegaard, hvis han møder op til aftenens debat.

- Han har ikke sagt andet, end at PET ikke kan garantere for hans sikkerhed, hvis han dukker op, fortæller Ingrid Carlqvist til DR Nyheder og fortsætter:

- Det er frygteligt, at formanden for Trykkefrihedsselskabet nu er så truet, at han ikke kan komme til arrangementet i aften. Det er et slag mod ytringsfriheden.

Læs også:

Se også: Vidner så formodet attentatmand i shoppingcenter

ekstrabladet.dk talte tidligere torsdag med næstformanden i Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, der ikke havde hørt fra Lars Hedegaard.

- Så vi er meget spændte på at høre, om han kommer. Men ellers har vi en plan B, lød det fra Katrine Winkel Holm.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere