Ambulancefører kvæstet i ulykke

Ambulance med udrykning og blå blink kolliderede med personbil

Det var i krydset Haraldsgade/Lersø Parkallé, at ambulancen kolliderede med personbilen.
Det var i krydset Haraldsgade/Lersø Parkallé, at ambulancen kolliderede med personbilen.

En mandlig ambulancefører blev tirsdag morgen kvæstet, da en ambulance under udrykning med hylende sirene og med blåt blink kolliderede med en personbil i krydset Haraldsgade/Lersø Parkallé i København.

Ulykken skete klokken 08.27 tirsdag morgen.

- Ambulancen var under udrykning på vej med en patient til Bispebjerg Hospital. Jeg ved ikke, hvordan kollisionen skete, men den ene ambulancefører sad bag rattet, mens den anden arbejdede med patienten inde i kabinen, og da ambulancen stødte sammen med personbilen, blev ambulanceføreren i kabinen, der ikke var fastspændt, kvæstet. Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, siger vagtcentralchef i Region Hovedstaden, Jan Nørtved, til ekstrabladet.dk.

Den anden ambulancefører og føreren af personbilen kom ikke noget til.

Også patienten i ambulancen slap uden yderligere skader.

- Patienten blev - uden at have lidt fysisk overlast - straks transporteret videre til Bispebjerg Hospital i en anden ambulance, mens en tredje ambulance kørte den tilskadekomne ambulancefører til Rigshospitalets Traumecenter, siger Jan Nørtved til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere