70-årig sex-misbrugte barnebarn i årevis

Lod den lille pige lege med sexlegetøj og fotografere sig selv i intime situationer

En 70-årig mand fra Give-egnen er blevet kendt skyldig i at have misbrugt sit barnebarn seksuelt i årevis, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Manden nægter sig skyldig, men domsmandsretten valgte at tro på den nu 15-åriges forklaring.

Udnyttet fra hun var otte
Pigen har forklaret, at hun siden hun var otte år blev udnyttet seksuelt af sin 'pap-bedstefar', når hun besøgte bedsteforældrene.

Hun blev blandt andet tvunget til at bruge forskellige former for sex-legetøj og optage sig selv på kamera i en række intime situationer.

Har forladt manden
I følge Vejle Amts Folkeblad kendte bedstemoren angiveligt ikke noget til de sexuelle overgreb. Kvinden har da også forladt sin mand efter at sagen blev politianmeldt. Parret er nu skilt.

Pigen var under afhøringen dybt påvirket af situationen, da hun afgav forklaring mens bedstefaren sad bagerst i lokalet, så hun ikke kunne se ham.

Venter med straffen
Domsmandsretten har endnu ikke udmålt selve straffen. Manden skal nu mentalundersøges for at vurdere, om han skal have en almindelig dom, eller om der i stedet skal være tale om en delvis sexologisk behandlingsdom, skriver Vejle Amts Folkeblad.