Dansk børnefamilie kørte galt på svensk motorvej

Politiet leder efter gerningsmænd, der formentlig har kastet sten ned fra en viadukt

En dansk børnefamilie kørte galt i nat i Sverige. Foto: Patrick Persson
En dansk børnefamilie kørte galt i nat i Sverige. Foto: Patrick Persson

En dansk børnefamilie forulykkede i deres bil på motorvejen i Malmø i nat, efter nogen - formentlig med onde hensigter - har kastet sten ud over hele vejen. Bilen væltede rundt på taget ved ulykken.

Moren fik, ifølge politiets oplysninger, knoglebrud i bækkenet ved ulykken, mens faren fik skader i ansigtet. Parrets tre teenagebørn slap uden skader, men blev kørt til hospitalet til kontrol.

Pressetalsmanden fra politiet i Skåne, Nils Norling, fortæller til Ekstra Bladet, at forældrene stadig er på sygehuset i Malmø, men deres tilstand er stabil, og der er ingen livstruende skader.

Han er varsom med at sige, at familien var heldig, at det ikke gik værre, men han betegner ulykken som meget alvorlig.

- Det har været en kraftig kollision. Nogen har lagt sten ud over hele vejen, og bilen er kollideret med stenene og er væltet, fortæller han til Ekstra Bladet og tilføjer, at politipatruljen betegnede stenene på vejen som 'større sten'.

Flere hændelser
Ulykken skete kl. 3.19 natten til tirsdag på Yttre Ringvägen i Malmø, ifølge aftonbladet.no, og den danske familie var på vej sydpå. Muligvis på vej mod Danmark.

Politiet er ikke i tvivl om, at der er nogen, der placeret stenene på motorvejen med vilje - eller mere sandsynligt - har kastet stenene ned på vejen fra en viadukt over vejen. Der har nemlig været flere hændelser før ulykken, hvor der er blevet kastet sten ned på vejen.

- Der kan ikke være tale om en bil, der tilfældigt har tabt stenene fra lasten?

- Det tror vi ikke. Det har været flere hændelser på samme sted, siger Nils Norling til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Klokken et om natten på det præcis samme sted var der nogen, der kastede sten ned på vejen, hvor mindst to biler bil fik skåret i dækkene. Men der skete ikke nogen ulykke. Og der var også en hændelse i går aftes kl. 23.15 på den anden side af vejen i nordgående retning, hvor mindst tre fik skader på bilerne.

Efter ulykken med den danske børnefamilie var en politipatrulje ude og søge efter gerningsmændene, men endnu er ingen pågrebet.

Politiet i Skåne er derfor meget interesseret i at høre fra folk, der har set nogen stå ved viadukten fra kl. 23 om aftenen i går og frem til ulykkestidspunktet omkring 03.19. Det kan ske på 114 14.

Ved du noget? Kender du de forulykkede?Tip os på en maileller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

1 af 2 Ukendte gerningsmænd har formentlig kastet store sten ned fra en viadukt og ned på motorvejen. Foto: Patrick Persson
2 af 2 En dansk børnefamilie kørte galt i nat i Sverige. Foto: Patrick Persson
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen