Advokat til modangreb i sag om omstridt rockerhus

Rockerdvokat: Københavns Kommune er inhabil i rockersag

Dette hus iVanløse beboes af Bandidos-rockere. Naboerne vil have dem ud.(Foto: Kenneth Meyer)
Dette hus iVanløse beboes af Bandidos-rockere. Naboerne vil have dem ud.(Foto: Kenneth Meyer)

Bandidos-folkene i et omstridt rockerhus på Tudskærvej i Vanløse afviser fortsat at flytte. Samtidig mener deres advokat, Michael Juul Eriksen, at de kommunale politikere har taget stilling til sagen, allerede før beboerne i huset har fået tid til at reagere.

- De har taget stilling til sagen, før rockerne har haft lejlighed til at komme med deres bemærkninger i partshøringen, skriver Michael Juul Eriksen i partshøringen.

Det oplyser advokat Michael Juul Eriksen, der i en partshøring til teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune kritiserer både kommunen og flere navngivne politikere for at være inhabile.

Se også: Rockere afslører: Derfor har vi klubhus i et boligkvarter

Her refererer advokaten til en række artikler, hvor flere politikere giver klare udmeldinger om deres holdninger til rockerne.

Heriblandt overborgmester Frank Jensen (S), kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) og de to medlemmer af teknik- og miljøudvalget Jakob Hougaard (S) og Jakob Næsager (K).

De to sidste svarer i en udsendt pressemedelelse:

- Rockerne i Vanløse synes at have erkendt at de har en dårlig sag. De har bedt om en længere frist til at komme med bemærkninger til det varslede forbud, siger Jakob Hougaard, S, medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

- Det burde være let at svare på, om de bruger huset til at samles i, og om de har støjet og været til gene for naboerne. Det kan jeg ikke forstå, at de skal have længere tid til at svare på, siger Jakob Næsager, C, medlem af Borgerrepræsentationen.

- Det er underligt, at de kan udtale sig til presse om servittuttet og forbuddet, men de ikke nå at svare kommunen om servittuttet og forbuddet, siger Jakob Hougaard.

Flere uafhængige advokater har rådgivet kommunen, og de siger alle samstemmende, at der er tilstrækkeligt grundlag til at få nedlagt og håndhævet forbud mod rockeraktiviteter i huset.