Med mindst 100 kilometer i timen sad 22-årige RJ natten til lørdag i sin sølvgrå BMW og sendte en sms. Han var formentlig både beruset og påvirket af stoffer, da han kørte over for rødt og ramte Cilla Olander Johansson.
Manden, som er beskyttet af navneforbud, er foreløbig varetægtsfængslet indtil 26. november, sigtet for uagtsomt manddrab på den 46-årige kvinde.
Se også: Venner af Cilla: Vi savner digPå hans åbne Facebook-profil kan man konstatere, at den 22-årige er vild med biler - og i særdeleshed af mærket BMW.
På en lang række billeder kan man se ham og hans kammerater posere foran de dyre af slagsen.
Vidne så coke og hash
RJ kørte med tre passagerer gennem indre København efter en fest i Farum, da han på H. C. Andersens Boulevard ramte Cilla Olander Johansson, som gik med sin kæreste i hånden på vej hjem fra en blueskoncert.
Lørdag aften blev den 22-årige mand fra Farum fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Her erkendte han at have kørt BMW'en efter at have indtaget, hvad han selv beskrev som to store glas whiskey.
Se også: Cillas nevø: Vi er helt knusteEn af de to kvinder, som sad på bagsædet, da ulykken skete, har til politiet forklaret, at han havde drukket tæt, taget en bane coke og røget hash, før han satte sig bag rattet.
Hun har beskrevet, at han virkede påvirket og havde svært ved at stå på sine ben.