150 siger lige nu farvel til Cilla

Omkring 150 mødte op for at mindes Cilla Olander Johansson, der lørdag nat blev offer for en 22-årig mands vanvidskørsel i indre København

Omkring 150 mennesker var mødt op for at mindes Cilla (Foto: Anthon Unger)
Omkring 150 mennesker var mødt op for at mindes Cilla (Foto: Anthon Unger)

Ved Ny Carlsberg Glyptotek har omkring 150 mennesker i alle aldre netop lagt blomster og tændt lys for at mindes Cilla Olander Johansson, der natten til lørdag blev ramt af en vanvidsbilist og døde.

Også den 46-åriges kæreste er til stede. Med tårer i øjnene går han fra favn til favn og bliver trøstet af de mange fremmødte.

På et tidspunkt dannede de omkring 150 mennesker en cirkel og holdt hinanden i hånden.

Formanden for beboerhuset i Sydhavnen, Karens Minde, hvor Cilla var meget aktiv, fortæller til Ekstra Bladet:

- Cilla var et fantastisk, engageret menneske, som altid var parat til at træde til. Hun gik meget op i, at alle børn og dyr havde det godt.

Formanden fortæller, at der hele dagen i dag har været en masse mennesker samlet i beboerhuset. Her har de snakket om Cilla, og børnene har tegnet tegninger, som de her til aften har lagt ved ulykkesstedet.

Se også: Kvinde dræbt ved Tivoli: Kørt ned under biljagt

Cilla Olander Johansson døde på tragisk vis, da den 22-årige RJ kørte vanvidskørsel gennem indre København i sin sølvgrå BMW.

Cilla Olander Johansson efterlader sig en søn på 13 år.

Se også: Venner af Cilla: Vi savner dig

Hun gik med sin kæreste i hånden, da bilen ramte den 46-årige kvinde. De to var på vej hjem fra en blueskoncert.

Flere vidner har til Ekstra Bladet fortalt, hvordan den 22-årige kørte over for flere røde lys med mindst 120 km/t. i timen.

Se også: Cillas nevø: Vi er helt knuste

Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for uagstomt manddrab og spirituskørsel. Manden erkendte sig skyldig og blev varetægtsfængslet i 24 dage.

Se også: Vidne til dødsulykke: Han ræsede af sted

En af de to kvinder, som sad på bagsædet i den sølvgrå BMW, da ulykken skete, har til politiet forklaret, at han havde drukket tæt, taget en bane coke og røget hash, før han satte sig bag rattet.

Hun har beskrevet, at han virkede påvirket og havde svært ved at stå på sine ben.

1 af 4 Omkring 150 mennesker var mødt op for at mindes Cilla (Foto: Anthon Unger)
2 af 4 Cilla var på vej hjem fra en blueskoncert, da ulykken skete (Foto: Privatfoto)
3 af 4 Den 22-årige kørte vanvidskørsel i en sølvgrå BMW (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 4 Omkring 150 mennesker var mødt op for at mindes Cilla (Foto: Anthon Unger)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere