Bilist faldt om bag rattet: Kørte tværs over vejen

En yngre mand fik tilsyneladende hjertestop bag rattet i sin bil og kørte tværs over Valby Langgade

Her har brandvæsenet trukket bilerne fra hinanden efter ulykken. Der er tydelige spor i asfalten fra bilens hjul, der blev ved med at køre efter påkørslen. (Foto: Kenneth Meyer)
Her har brandvæsenet trukket bilerne fra hinanden efter ulykken. Der er tydelige spor i asfalten fra bilens hjul, der blev ved med at køre efter påkørslen. (Foto: Kenneth Meyer)

Midt på den stærkt befærdede Valby Langgade i København fik en bilist tilsyneladende et hjertestop og kørte tværs over vejen i sin Chrysler og ramte en parkeret bil.

Ulykken skete ved 14-tiden, og akutlægen og ambulancepersonalet fik genoplivet den yngre mand på stedet, og han blev under politieskorte kørt til Rigshospitalets traumecenter.

Tililende fandt bilisten livløs bag rattet og med foden på speederen, så hjulene på Chrysleren stod og kørte for fuld kraft og 'gravede' sig ned i asfalten efter at den ramte en parkeret Mercedes Vito varevogn.

Bilisten havde en hund med i bilen, og vidnerne knuste ruderne i bilen for også at få hunden ud.

Københavns Brandvæsens specialtjeneste blev sendt til ulykken, men bilisten var trukket ud af bilen og fik førstehjælp, da brandvæsenets pionérer kom frem.

Motoren på bilen var meget varm, fordi den stod og kørte, så brandvæsenet holdt en slange klar, hvis den skulle bryde i brand.

Vagtchef Mads Firlings, Politigården, oplyser, at bilisten blev genoplivet på stedet og nu er under behandling på Rigshospitalet. Politiet har endnu ikke underrettet de pårørende, så politiet ønsker ikke at oplyse alder på bilisten.

1 af 2 Der var tydelige spor i asfalten fra hjulene på Chrysleren, der stod og kørte, fordi bilisten sad livløs bag rattet med foden på speederen. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Her har brandvæsenet trukket bilerne fra hinanden efter ulykken. Der er tydelige spor i asfalten fra bilens hjul, der blev ved med at køre efter påkørslen. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere