Politiet efterlyser denne knivrøver

Stak af med kontanter og cigaretter under røveri i Odense

- Hvem er den unge mand på billedet, som røver en 7 Elev-kiosk i Vestergade i Odense?

Fyns Politi har frigivet fotos af røveren og vil gerne høre fra vidner eller folk, der kan genkende manden.

Røveriet fandt sted tidligt onsdag morgen.

- Vi har endnu ikke pågrebet manden og hører gerne fra folk, der ved noget, siger vagtchef Lars Thede til Ekstra Bladet.

Manden truede med en kniv og fik kontanter og cigaretter med sig.

Talte engelsk og dansk
Gerningsmanden talte både engelsk og dansk med accent. Han er 20-30 år, omkring 1.80 - 1.90 cm. høj og almindelig af bygning.

Gerningsmanden havde formummet sig bag sort hættetrøje. Ansigtet var dækket ef et lyserødt tørklæde. På forsiden af hættetrøjen stod der 'Billrot Wear.'

Han bar Adidas joggingbukser og sorte handsker.



Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere