Kraftig brand: Her springer 25-årig mand for livet

Ung mand indlagt med røgforgiftning efter brand i Taastrup

Den 25-årige beboer flygter fra ildebranden, der opstod i hans lejlighed på Murskeen i Taastrup. (Foto: Læservideo)
Den 25-årige beboer flygter fra ildebranden, der opstod i hans lejlighed på Murskeen i Taastrup. (Foto: Læservideo)

Kender du noget til sagen? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 25-årig mand måtte springe for livet, da der onsdag aften udbrød brand i hans lejlighed på Murskeen i Taastrup ved København.

Mens flammerne stod ud af lejligheden på anden etage, flygtede den mandlige beboer ud på altanen og hev efter vejret.

Derefter sprang han fra sin altan over på naboaltanen, hvor han var i sikkerhed. Han blev senere reddet ud af brandvæsnet, oplyser Vestegnens Politi.

- Han hoppede fra altan til altan. Det var en meget voldsom brand, og han er kørt til sygehuset med røgforgiftning, siger vagtchef Henrik Andreasen til Ekstra Bladet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.18. I forbindelse med branden blev de øvrige lejligheder evakueret.

Branden havde nærmest eksplosionsagtig kraft, viser et videoklip, som et øjenvidne har sendt til Ekstra Bladet.

- Jeg var ude at cykle, da jeg så branden. Beboeren løb ud på altanen og faldt omkuld. Det var meget voldsomt. Ruderne eksploderede, siger øjenvidnet, der kun vil identificeres som Mustafa.

- Flammerne blev større, og vi råbte, at han skulle hoppe over på naboaltanen. Han rejste sig op og klatrede over på den anden altan, fortæller han.

Branden opstod tilsyneladende i stuen, og lejligheden er totalt udbrændt. Både brandvæsen og politi er på stedet for at foretage tekniske undersøgelser.

(Foto: Læservideo)
(Foto: Læservideo)

(Foto: Læservideo)
(Foto: Læservideo)

(Foto: Læservideo)
(Foto: Læservideo)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere