Ekstrem mishandling: Øre skåret af

Straffesag: Mand udsat for brutale pinsler, trusler og ydmygelser, da han blev bortført og mishandlet af fire mænd

To af de nu tiltalte mænd blev i forbindelse med forbrydelsenefterlyst af politiet med navn og billede.. (Politifoto)
To af de nu tiltalte mænd blev i forbindelse med forbrydelsenefterlyst af politiet med navn og billede.. (Politifoto)

Voldsregisteret nåede uanede højder, da fire mænd af udenlandsk herkomst i alderen 21-32 år, bortførte og mishandlede en 31-årig mand i Odense tidligere på året. Det fremgår af anklageskriftet i straffesagen mod de fire mænd, der er begyndt ved retten i Odense i dag.

De langvarige pinsler sluttede med, at offeret fik skåret en del af højre øre af, hvorefter de fire mænd urinerede på den stærkt forslåede og kvæstede mand, som de herefter efterlod i livsfare og i hjælpeløs tilstand på Seden Strand i Odense tæt mod midnat 14. marts i år.

Forinde havde de fire tiltalte trukket deres offer igennem et rædselsregister af afstumpet vold og regulær mishandling, som tog sin begyndelse på en parkeringsplads i Odense en time forinden.

Flaske splintredes under slag
Her tvang de ham med en pistol eller et pistollignende våben ind i en bil, inden de kørte til stranden. Ifølge anklageskriftet gik mishandlingen i gang under kørslen og varede ved, indtil de nåede stranden. I bilen blev han slået i ansigtet med en flaske med en sådan kraft, at flasken splintredes.

Han blev bundet på hænder og fødder og lagt i bunden af bilen og tildelt adskillige spark, fik en finger stukket i øjet og blev stukket i lår og panden flere gange med en hobbykniv og med en skåret flaske.

Sparket og stukket overalt på kroppen
På stranden blev han overdænget med spark alle steder på kroppen og blev igen stukket i panden. Det blev suppleret med stik ved halsen og i ryggen, ligesom han også blev slået med en hammer, inden voldsorgiet sluttede med et afskåret øre og urinering på manden.

Dertil kommer en lang række trusler om at ville skære hans tunge, næse og øre af og en trussel om at slå både ham og hans søn ihjel

De fire mænd er tiltalt efter flere straffelovsparagraffer. I anklageskriftet betegnes det voldsomme overfald som et legemsangreb 'af særligt rå eller farlig karakter og af så grov beskaffenhed eller med så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.'

Den formulering knytter sig især til straffelovens paragraf 246, som har en strafferamme på op til ti års fængsel.

Se også: Tiltale: Skar øre af mand og tissede på ham

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere