DNA kan fælde anonym brevskriver

Politiet har fundet dna-spor på det anonyme brev til Skattesagskommissionen fra flere personer

Lars Løkke Rasmussen på vej til afhøring i Skattesagskommissionen. Det anonyme brev sår tvivl om Venstres rolle i skattesagen. Politiets håb nu er, at brevskriveren kan findes med hjælp af dna-spor på kuverten. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
Lars Løkke Rasmussen på vej til afhøring i Skattesagskommissionen. Det anonyme brev sår tvivl om Venstres rolle i skattesagen. Politiets håb nu er, at brevskriveren kan findes med hjælp af dna-spor på kuverten. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)

Den anonyme person, angiveligt en advokatskretær, der sendte et brev til Skattesagskommissionen, kan måske findes med hjælp af dna, mener politiet.

Der er fundet dna fra flere personer på kuverten med brevet, og mindst den ene er en mand.

Men personerne er ikke kendt i politiets dna-register, og de kan derfor ikke umiddelbart identificeres. Men hvis politiet finder en 'mistænkt' vil personen kunne identificeres.

Det anonyme brev sår tvivl om flere ledende Venstre-folks forklaringer til Skattesagskommissionen.

Se også: Anonymt brev: Endnu en bisidder tænker falsum

- Vi har naturligvis tjekket i vores register. Dna-sporet er så godt, at vi ville have fundet et match, hvis én af de pågældende personer havde figureret i registeret. Men umiddelbart kan vi ikke finde frem til brevskriverens identitet, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

Politiet har bedt de medarbejdere i Skattesagskommisionen, der har håndteret brevet, om at afgive en dna-prøve til sammenligning.

Se også: Politiet om anonymt brev i skattesag: Det kan have betydning for efterforskningen

Hvis det viser sig, at der er et eller flere match, kan dna-sporet ende blindt. Hvis der ikke er et match, så gemmer politiet dna-analysen.

Se også: Anonymt brev risikerer at blive skrottet

- Måske får vi en gang i fremtiden et match, hvis én af de personer, der har afsat dna på kuvertlukket, havner i registeret, forklarer vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Denne indsamling af dna-prøver og de sammenlignende analyser forventes at tage op mod tre uger.

Et tidligere omtalt hår, der blev fundet ved den første undersøgelse af brevet, viste sig at være et kattehår.

Dna-sporene sad på kuvertens lukning (hvor kuverten lukkes med lim). Politiet antager derfor, at sporene må stamme fra personer, der har været i kontakt med det anonyme brev enten før brevet blev lukket eller efter åbningen.

Se også: Advokat om mystisk brev: Det er falskt

Teknisk set er der tale om en såkaldt 'blandingsprofil', hvor der er dna fra flere personer.

Dna-analysen viste sig at indeholde 'tydelige' dna-profiler, og derfor har politiet bedt om dna-prøver fra alle, der har været i berøring med det anonyme brev, så politiet efter udelukkelsesmetoden kan slå fast, om der er dna fra brevskriveren.

Se også: Anonymt brev indeholder alvorlige beskyldninger

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere