For fem uger siden fejrede det amerikanske forbundspoliti FBI en stor sejr, da det lykkedes dem at lukke hjemmesiden Silk Road og anholde den formodede bagmand Ross William Ulbricht, som menes at have tjent flere hundrede millioner kroner på at tage en salgskommision for at lade sidens brugere handle ulovlige varer som narkotika med hinanden.
Men allerede onsdag kunne de konstatere, at siden er oppe at køre igen - nu under navnet Silk Road 2.0. Genåbningen er en indikator på, hvor svært det er for myndighederne at komme den slags hjemmesider til livs, og det erkender den demokratiske senator Tom Carper fra Delaware, som er formand for senatets komite for national sikkerhed.
Se også: FBI: Her er nettets farligste pirat- Dette nye website - lanceret blot en måned efter føderale agenter lukkede den originale Silk Road - understreger den ufravigelige virkelighed at teknologi er dynamisk og altid udvikler sig, og at lovene er nødt til at tilpasse sig derefter, siger han i en pressemeddelelse, der blev udsendt onsdag.
Et af problemerne for FBI er, at Silk Road langt fra er den eneste hjemmeside af sin art. Der findes efterhånden mange hjemmesider, hvor ulovlig handel foregår med den webbaserede møntfod Bitcoin, som er ekstremt svær at spore.
Se også: Netside solgte narko for milliarderHjemmesiderne er placeret på 'det dybe internet', som de handlende får adgang til via Tor-browseren, der udstyrer brugerne med nye IP-adresser, hver gang de går på.
Alene Silk Road havde inden sin lukning nået at omsætte for over en milliard dollars og havde ifølge FBI mere end 150.000 unikke brugere.