Tiltalt for sexoverfald: Fældet af asfaltmaskine

Nægter sexoverfald - erkender tyverier. Retssagen om 'tunnelmanden' er begyndt i dag

Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.
Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Et tilfældigt trafikhuheld førte politiet på sporet af den nu tiltalte sexkrænker, kendt som ’tunnelmanden’. Og selv om anklager Line Steffensen under sin fremlægning har forklaret, hvordan dna knytter den tiltalte til de mange sexoverfald, så nægter han sig skyldig.

– Han erkender tyveri, men nægter overfald og røverier, sagde den tiltaltes forsvarer, Bjørn Hansen.

Det omtalte trafikuheld skete 31. oktober sidste år på Gladsaxevej. Det skete omkring kl. 5.50, hvor den nu tiltalte var kørt ind i en asfaltudlæggermaskine.

Se også: Tiltalt for sexoverfald: Fældet af asfaltmaskine

– Hans opførsel gjorde, at de fremmødte politifolk valgte at undersøge området. Bag en hæk fandt de en sort dametaske og et dykkercertifikat, der tilhørte en kvinde, som var udsat for røveri tidligere samme morgen, forklarede anklageren.

– Dagen efter mødte han op hos politiet. Her blev han sigtet for røveri, og 2. november fremstilles og varetægtsfængsles han for røveri og tyverier.

– Samtidig havde politiet en mistanke om, at en seriegerningsmand var på spil i området ved gangtunellen under Høje Gladsaxevej. Han gjorde sig i røveri og sexoverfald. Dna viste, at der var sammenfald i flere forhold.

Tunnelmanden er tiltalt for flere voldtægtsforsøg, voldtægter og tilfælde af røveri. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 Tiltale: Her slog Tunnelmanden til

– Ved anholdelsen blev der taget dna-prøve fra den nu tiltalte. Der vare flere sammenfald, hvorfor sigtelsen også blev udvidet til at indeholde sexoverfald.

– Vi mener, at han er gerningsmanden, der overfaldt en række kvinder der kom cyklende, forklarede anklageren.

Fuldbyrdet voldtægt
Den 41-årige, der har marokkanske rødder, er tiltalt for 12 forhold.

Blandt andet er han tiltalt for i 2009 at have gennemført en fuldbyrdet voldtægt mod en 20-årig kvinde og for i flere andre tilfælde at have forsøgt at tiltvinge sig samleje med kvinder i alderen 18 til 40 år. Han er dog også tiltalt for flere tyverier og røverier.

Den 41-årige mand fik sit øgenavn, fordi langt de fleste af de forbrydelser, han ifølge anklageskriftet står bag, har fundet sted ved tunnelen under Høje Gladsaxe Vej nord for København.

Han erkender at stå bag tre tilfælde af tasketyverier, men nægter sig skyldig i voldtægt og voldtægtsforsøg.

Der er foreløbig afsat otte dage til sagen, som Ekstra Bladet dækker.

1 af 2 Den 41-årige YK, der har marokkanske rødder, er tiltalt for en række grove sexoverfald.(Tegning: Jørgen Bitch)
2 af 2 Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere