Tunnelmanden: Ludomani førte til tasketyverier

Ludomani førte til tasketyverier, forklarer den tiltalte. Men han nægter sexoverfald

Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): 'Tunnelmanden' nægter sexoverfald, men erkender enkelte tasketyverier. Det er netop kommet frem i retten, hvor han står tiltalt for en række grove sexoverfald og røverier.

Han forklarer sig med lav stemme via tolk.

- Jeg kom til Danmark i 97-98. Jeg havde mødt en kvinde og blev forelsket. Det var slet ikke meningen, jeg skulle til Danmark, forklarede han.

Tunnelmanden er tiltalt for flere voldtægtsforsøg, voldtægter og tilfælde af røveri. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 Tiltale: Her slog Tunnelmanden til

Han begyndte derefter at spille.

- Jeg spillede i to spillehaller. Dels en på Husum Torv og en på Frederiksundsvej.

- Hvor meget spillede du for om måneden, spurgte anklageren.

- Det kan jeg ikke rigtigt huske, men det var meget. Men det var to til tre gange om ugen, hvis jeg havde penge.

- Havde du et problem, var du ludoman, spurgte anklageren.

- Jeg har aldrig spillet tidligere. Det begyndte i det små, hvor jeg var sammen med en ven.

- Hvordan tog du det, når du tabte, spurgte anklageren.

- Jeg blev ked af det.

Han forklarede, at han aldrig spillede for penge, der egentlig skulle have været brugt på regninger eller lignende

Over for forsvareren bekræftede tiltalte, at han led af ludomani.

- Men du har jo indrømmet, at du har taget et par tasker. Hvordan hang det sammen med din ludomani.

- Det var ikke sjovt. Det, jeg har begået her, der havde jeg spillet for 6000 kroner, svarede tiltalte.

1 af 2 Den 41-årige mand med marokkanske rødder er tiltalt for en række grove sexoverfald.(Tegning: Jørgen Bitch)
2 af 2 Det var i området ved en gangtunnel ved Tingbjerg i udkanten af København, at den såkaldte tunnelmand ifølge tiltalen sexoverfaldte sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere