Kvinde dræbt mod traktor

Kvinde dræbt, da bil kørte op bag i traktor

En 75-årig kvinde er død, efter at en personbil torsdag aften kørte op bag i en traktor i Sydøstjyllands Politikreds.

Ulykken skete klokken 18.10.

Ulykken skete på Simmelbrovej godt 800 meter syd for Sønder Omme.

- Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men personbilen kom bagfra og kørte op bag i traktoren. Føreren prøvede at undvige, men ramte alligevel traktoren, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Ekstra Bladet.

- I personbilen var et ældre par, og den kvindelige passager blev ført meldt alvorligt kvæstet, og hun er desværre siden afgået ved døden af sine kvæstelser, siger Lars Grønlund.

Der er tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet.

Føreren af bilen og traktoren slap med lettere kvæstelser.

Det var den dræbte kvindes 78-årig samlever, der sad bag rattet i personbilen.

- Den dræbte kvinde er fra lokalområdet, og hendes pårørende er underrettet, siger Lars Grønlund til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere