5.000 liter kemikalier fundet i rockerrede

Omkring 5.000 liter kemikalier blev fredag eftermiddag fundet i en rockerrede i Vordingborg

Miljøvagten og brandvæsenet blev også tilkaldt, da man fandt de store mængder kemikalier ved rockerreden i Vordingborg. (Foto: Per Rasmussen)
Miljøvagten og brandvæsenet blev også tilkaldt, da man fandt de store mængder kemikalier ved rockerreden i Vordingborg. (Foto: Per Rasmussen)

En ransagning i en rockerrede i Vordingborg fredag eftermiddag, hvor politiet fandt en mindre mængde euforiserende stoffer, udviklede sig noget mere usædvanligt, da man pludselig opdagede et lager på omkring 5.000 liter kemikalier. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der er en større mængde, men hvad det er præcis, strides de kloge om. Vi er meget i tvivl, men det er formentlig noget tilsætning til motorolie og benzin. Men hvad de bruger det til, om det er for at tjene penge, eller skal bruges til andet, ved vi ikke rigtig, siger vagtchef Søren Nielsen.

Se også: Politiet fandt kemikalier i kendt rockerrede

Han fortæller, at lokalpolitiet i Vordingborg i øjeblikket arbejder på at undersøge det.

- Det er et usædvanligt fund. Der er temmelig mange efterforskninger i gang omkring rockerne. Vi skal finde ud af, hvem der præcist kan finde ud af, hvad der er i flaskerne og dunkene. Noget af det står ikke på dansk, så det skal vi lige have oversat osv., siger Søren Nielsen.

Han fortæller, at de ikke har foretaget nogle anholdelser i forbindelse med fundet af kemikalierne.

- Det var lagt i en kælder, men om kemikalierne var gemt, det kan man ikke sige, lyder det fra vagtchefen.

Adressen er et kendt tilholdssted for Bandidos-rockere, men der er ifølge politiet ikke tale om en decideret rockerborg.

Politiet var stærkt til stede i området, og miljøvagten blev også tilkaldt under ransagningen fredag.

Miljøvagten tilkaldes i forbindelse med akutte forureninger, hvor miljøet er truet.

Brandvæsenet blev også tilkaldt.

Politiet afkræfter desuden, at fredagens aktion på nogen måde har relation til den højspændte rockerkonflikt på Sydsjælland, hvor Bandidos og udbrydergruppen Westside Nation strides.

Der blev fundet flere stoffer på adressen, men politiet mener ikke, det rækker til mere end en 'lille sag'.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Miljøvagten og brandvæsenet blev også tilkaldt, da man fandt de store mængder kemikalier ved rockerreden i Vordingborg. (Foto: Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere