Cirkusdirektør sigtes efter teltkollaps: Var ikke sat korrekt op

Cirkus Arenas telt var ikke sat ordentligt op og styrtede sammen under privatarrangement i sommer. Nu har politiet sigtet cirkusdirektøren

Cirkusteltet, der i juni kollapsede midt under en privat forestilling, var ikke sat korrekt op.

Det har både Statens Byggeforskningsinstitut og Arbejdstilsynet konkluderet - og derfor har politiet nu valgt at sigte direktøren for Cirkus Arena.

Ulykken, der skete 21. juni i Kalundborg, kvæstede flere af de omkring 550 gæster, men ingen kom alvorligt til skade.

Se også: Politi: Pløkker kunne ikke holde Arena-telt



Se også: Rapport fastslår: Cirkus sjuskede med sikkerheden

Cirkusdirektøren sigtes efter straffelovens paragraf 252, der handler om at udsætte andres liv og førlighed for fare, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Konklusionen på de tekniske undersøgelser, der kom for nylig, var, at teltet ikke kunne modstå kraftige vindstød, og at jordbundsforholdene var for dårlige.

Desuden forelå der ikke dokumentation for, at teltet levede op til de danske krav.

Se også: Cirkus Arena klager over påbud



Se også: Flere optagelser fra kollapset cirkustelt

At der er rejst sigtelse i sagen betyder, at politiet fortsættet efterforskningen - og derfor skal cirkusdirektøren afhøres igen.

- Når vi kender hans forklaring, vil vi på et tidspunkt tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale mod direktøren, så sagen kan komme for retten, siger advokaturchef Jens Berger.

Se også: To fortsat indlagt efter teltkollaps



Se også: Cirkus-ulykke: Min veninde blev ramt i hovedet

Sammenstyrtningsulykken i Kalundborg har ført til, at Energistyrelsen har præciseret over for landets kommuner, hvilke krav de skal stille, når de behandler ansøgninger om at opstille telte på kræmmermarkeder, festivaler og lignende steder.

Desuden er en ny certificeringsordning i støbeskeen, der skal gøre det lettere for ejere af telte at dokumentere, at deres materiel lever op til reglerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere