Brød grædende sammen: Tunnelmand udvist fra Danmark

Tunnelmanden har fået otte års fængsel og udvises af Danmark for bestandig

Tunnelmanden terroriserede flere kvinder gennem tre år. Nu har han fået sin straf. (Foto: Rasmus Flindt)
Tunnelmanden terroriserede flere kvinder gennem tre år. Nu har han fået sin straf. (Foto: Rasmus Flindt)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Der lød et højlydt brøl, hvorefter den 41-årige mand, kendt som Tunnelmanden, brød sammen på gulvet i retten.

Det skete efter, at et enigt nævningeting i Retten på Frederiksberg havde idømt ham otte års fængsel og udvisning fra Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Dermed fulgte retten næsten anklagerens krav om ni års fængsel til den 41-årige mand af marokkansk oprindelse, der er blevet omtalt som 'Tunnelmanden', fordi mange af hans overfald fandt sted ved en tunnel under Høje Gladsaxe Vej i det nordvestlige hjørne af København.

Se også: Anklagers krav: Ni års fængsel og udvisning til Tunnelmanden

Manden blev mandag fundet skyldig for i alt 12 forhold, og han har altså nu modtaget sin endelige dom. Han er blandt andet dømt for en fuldbyrdet voldtægt samt adskillige forsøg på voldtægt og anden kønslig omgang end samleje, samt flere tilfælde af røveri og forsøg på røveri.

Se også: Tunnelmanden kendt skyldig i voldtægt og røveri

Foruden fængselsstraffen og udvisningsdommen skal manden betale økonomisk erstatning til alle ofrene.

Se også: Offer for tunnelmanden: - Jeg tænkte bare på at overleve

Manden har gennem hele sagen nægtet sig skyldig, og selv efter han blev fundet skyldig, fastholdt han sin uskyld. Selv før den endelige domsafsigelse valgte han at bruge sin mulighed for de sidste ord til at påstå sin uskyld.

- Jeg er uskyldig og har slet ikke noget med nogen af de her forhold at gøre, lød det fra den 41-årige familiefar og nu dømte sexforbryder i retten, før dommere og nævninge forlod retssalen for at votere.

Efter at have talt kort med sin forsvarer valgte manden at anke dommen til Østre Landsret. Han krævede desuden, at han ikke længere skal sidde varetægtsfængslet. Det nægtede de juridiske dommere dog.

Se også: Undgik voldtægt: Bed tunnelmanden i fingeren

På trods af sin påståede uskyld er Tunnelmanden dog især blevet fældet af dna-beviser, der har forbundet ham med flere af gerningsstederne. Desuden fandt retten, at beskrivelserne fra hans kvindelige ofre matchede godt med hans udseende. Retten mente desuden, at han havde et mangelfuldt alibi for gerningstidspunkterne.

Forsvareren til den 41-årige krævede, at manden ikke blev udvist fra Danmark, da hans kone er syg, og han desuden er far til to børn. Dette hensyn mente retten dog ikke vejede tungere end grovheden af mandens forbrydelser, og han har derfor efter byrettens beslutning indrejseforbud til landet i resten af livet.

1 af 2 (Tegning: Jørgen Bitsch)
2 af 2 Tunnelmanden terroriserede flere kvinder gennem tre år. Nu har han fået sin straf. (Foto: Rasmus Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere