19-årig mistede øreflip under slagsmål

Gerningsmand gik til biddet under blodigt slagsmål i weekenden

Politiet i Skanderborg leder fortsat efter den bidske voldsmand, der lørdag nat bed øreflippen af en 19-årig mand fra Galten under et slagsmål på diskoteket Crazy Daisy i Skanderborg.

I følge mja.dk kan der faktisk være tale om to gerningsmænd:

- Ud fra signalementet er der to, der kan være gerningsmanden - begge er omkring 19 år og de ligner hinanden en del. Men vi har ikke fået kontakt til nogen af dem endnu, siger vicepolitikommissær Kristian Juliussen, Sydøstjyllands Politi til websiden.,

Det er ikke lykkedes at opklare, om den unge mand har fået syet sin afbidte øreflip på plads igen.