En person dræbt i frontalulykke

En mand meldes dræbt efter en voldsom frontalulykke på Djursland

(Google Map)
(Google Map)

En ung mand meldes dræbt efter en voldsom ulykke med en mindre varebil og en personbil på Djursland.

Ulykken skete kl. 11.56 i krydset Randersvej/Liltvedvej mellem Fausing og Auning tæt ved Gl. Estrup Gods.

- Der er én dræbt. Redningsmandskabet kunne ikke komme ind til personen i den sammenkrøllede bil, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg til Ekstra Bladet.

Personen i den modkørende bil er også kommet til skade, men vagtchefen har ingen oplysninger om personens tilstand.

Politiet har endnu ikke overblik over omstændighederne, men der er formentlig tale om en frontalulykke.

Vagtchefen kender heller ikke de implicerede personers køn og alder.

Rute 16 mellem Randers og Grenaa er i øjeblikket spærret mellem rundkørsel Fausing og kryds Auning i begge retninger.

Kl. 15.00 blev afspærringen ophævet.

En bilinspektør skal nu undersøge årsagen til ulykken.

Politiet er i øjeblikket ved at foretage underretning af de pårørende.

Opdateres...

Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)