Dræbte 13-årige Alexander: I dag falder dommen

Den 43-årige spritbilist, der kørte 13-årige Alexander Pedersen ihjel, får sin dom i Hillerød Ret - følg retssagen LIVE



 


Den 43-årige mand, som i beruset tilstand den 18. november i år kørte frontalt ind i og dræbte 13-årige Alexander, der kom kørende på sin cykel, får sin dom i retten i Hillerød i dag.

Klokken var omkring 18.00, da manden, der er familiefar fra lokalområdet, kom kørende på Hillerødvej i Frederiksværk og pludselig mistede herredømmet over sin bil.

Bilen rullede rundt og fortsatte tværs over vejen, hvor den ramte den 13-årige dreng, der kom kørende på cykelstien.

Se også: Alexanders begravelse: Alle græd

Alexander, der var på vej hjem til sin mormor for at spise aftensmad, blev dræbt på stedet.

Han blev begravet den 23. november, hvor mere end 200 familiemedlemmer, klassekammerater og venner var mødt op for at sige et sidste farvel.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at folk husker ham som en utrolig dejlig dreng og meget, meget kærlig. Han hvilede så meget i sig selv, har Alexanders mor, Cecilie Pedersen, fortalt Ekstra Bladet.

Se også: Alexanders mor: Hans død skal ikke være forgæves

- Han løb på løbehjul hele tiden. Han elskede det bare og løb rigtig meget sammen med sin fætter. Han byggede alverdens ting i lego. Han var en rigtig god dreng.

Den 43-årige spritbilist har erkendt, at han kørte bilen i beruset tilstand, men husker ikke ulykken. Derfor kører sagen ikke som en tilståelsessag, men derimod med både bevisførelse og et vidne, der overværede den tragiske ulykke.

Anklager Rikke Hald vil blandt andet vise en rekonstruktion af ulykken, som en bilinspektør har lavet.

Alexander blev 18. november 2013 offer for en spritbilist i Frederiksværk. (Foto: Privatfoto) 112 Dødsbilist stoppet få timer før trafikdrab Dødsbilist stoppet få timer før trafikdrab

Den 43-årige har i forvejen en dom for spritbilisme, en frakendelse af kørekortet og flere domme for at køre uden føreret.

Dagens retssag forventes at strække sig over et par timer.