Politiet tilkaldt: Par knaldede i cykelskur

For meget for naboer, da en mand og en kvinde lørdag morgen dyrkede sex i et cykelskur ved en børnehave

Arkivfoto: Jørgen Sperling
Arkivfoto: Jørgen Sperling

Uanset årstiden - og de deraf medølgende natte-temperaturer - så havde to mennesker brug for noget udendørs sex tidligt lørdag morgen.

Da behovet opstod, var det nærmeste velegnede lokale et skur til cykler, som står ved Kongeåens Børnehave og Vuggestue på østergade i Vamdrup i Sydjylland.

Naboer valgte at kontakte politiet lørdag morgen kl. 7.10, da de følte 'husfreden blev forstyrret' - de nævnte dog ikke noget om julefreden.

En patrulje satte kursen og betjentene kunne observeret en 26-årig mand og en 32-årig kvinde, som begge var uden tøj på.

De blev i al fredsommelighed bedt om at finde mere velegnede lokaler til deres formentlig hyggelige aktivitet.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt der er tale om afslutningen på en julefrokost eller om de to er i en ægteskabelig status, som kan gøre det vanskeligt at tage en gæst med hjem på det tidspunkt.