Fordobling af lomme-og tricktyverier i København

Københavns Politi advarer borgerne om at passe godt på deres tasker, punge og iphones

Pas godt på din taske, pung og iphone, advarer københavns politi.
Pas godt på din taske, pung og iphone, advarer københavns politi.

- Vi har haft en generel stigning på 50 procent siden 2010 af lomme - tricktyverier, pinkortafluringer og efterfølgende tyveri af punge og tasker og hævning i pengeautomater.

Det siger politikommissær Ove Randrup, Københavns Politi, Station City.

Onsdag fik sekretær på Rigshospitalet, Lene Sørensen, frastjålet sin pung i Kvickly på Nørrebrogade. Ved nærmest et mirakel og stor ihærdighed og stædighed fra Lene Sørensen selv, fik politiet på Station Bellahøj tilvejebragt Lenes pung med hele dens indhold

Se også: Sigtet: Dansede iPhone op af lommen på offer

- Den stigning, der har været indenfor dette område med lomme - og tricktyverier, er blandt andet affødt af den store tilstrømning af tilrejsende kriminelle. I butikker sker det ofte ved, at kriminelle arbejder sammen to og to, hvor den ene afleder offerets opmærksomhed ved en berøring eller pludselig at gå ind foran offeret. Mange lægger deres pung fra sig, når de skal betale og er ved at putte varer ned. Det skal man ikke. Der skal kun kort tids uopmærksomhed til, så er pungen væk, siger politikommissær Ove Randrup.

Se også: Fire rumænere sigtet for tyverier

- Man skal være opmærksom på sine værdier og først tage sin pung frem, når man skal betale. Og man skal lægge den ned i sin taske og lukke for den igen, når man har betalt. Man skal holde tasken tæt ind til sig. Og man skal være opmærksom på at dække for sin pinkode, når man betaler. Det er meget vigtigt, så man ikke efterfølgende får stjålet pungen med dankortet. For lynhurtigt herefter opsøger gerningsmændene dankortautomater og hæver alt, hvad de kan

Se også: Lommetyve under lup på stor konference

Fra 1. januar 2010 -1. september 2010 var der 15.405 tilfælde af lomme - og tricktyverier, pinkortafluringer og efterfølgende tyveri og hævning i pengeautomater i København.

I det samme tidsrum i 2013 var tallet steget til 23.376

Se også: Antallet af lommetyverier eksploderer

- Den stigning er blandt andet udslag af omrejsende kriminelle fra Østeuropa og Nordafrika. Siden februar har københavns polti haft en stigende operativ indsats, og over 100 personer er blevet varetægtsfængslet for disse forhold, fortrinsvis østeuropæere, men i de sidste par måneder er antallet af anmeldelser faldet for første gang, siger politikommissær OIve Randrup.

- Københavns politi har haft lommetyverier som fokus både operativt og efterforskningsmæssigt siden februar. Vi har rigtig mange sager, og vi arbejder, alt hvad vi kan. Men det er også vigtigt at sige, at folk skal passe rigtig godt på deres tasker, punge og Iphones.