Carsten har set sin døde søn

Fik i aftes lov til at komme i kapellet og aflevere legetøj

Carsten kysser sin nu afdøde søn Rasmus. (Foto: Privatfoto)
Carsten kysser sin nu afdøde søn Rasmus. (Foto: Privatfoto)

Det lykkedes i aftes alligevel Carsten, 47, Frederiksberg, at komme til at se liget af sin 4-årige søn Rasmus, som drengens 35-årige mor for en uge siden kvalte.

Det skete efter en forhandling med kvindens advokat, Uffe Bro.

- Jeg fik lov til at komme hen i kapellet på Aalborg Sygehus, hvor min søn lå. Det var fantastisk, men hårdt at se ham. At se den lille mand ligge der, siger Carsten bedrøvet til Ekstra Bladet.

Afleverede legetøj
Han blev så berørt, at han i flere timer holdt sin mobiltelefon slukket.

I kapellet fik Carsten afleveret det tøj og de legesager, han havde medbragt til Aalborg i forbindelse med skifterettens behandling af spørgsmålet om, hvor Rasmus skal begraves.

Se også: Mor vandt: Rasmus skal begraves i Aalborg



Se også: Intet håb for far til myrdet barn



Se også: Ekspert: Derfor vandt Rasmus' mor

Jeg mangler ord
Dommer Kirsten Kjærsgaard besluttede ved en kendelse at imødekomme moderens ønske om en begravelse i Aalborg.

- Det er så grotesk, at jeg mangler ord. Jeg er rystet, siger den 47-årige.

Han og resten af familien i København vil alligevel deltage i begravelsen senere på måneden.

- Det kan jeg love dig for, at vi kommer, fastslår Carsten.