Se indbrudslisten: Her kommer du hjem til et tomt hus

Indbrudstyvene har haft rigtig travlt i dagene op til jul, hvor Rigspolitiet har registreret 25 procent flere indbrud end sidste år. Og særligt Fyn og Østjylland har været hårdt ramt

Politiet har haft rigtig travlt i juledagene, for der har været 25 % flere indbrudsanmeldelser end i fjor. (Foto: Thomas Borberg)
Politiet har haft rigtig travlt i juledagene, for der har været 25 % flere indbrudsanmeldelser end i fjor. (Foto: Thomas Borberg)

Mange danskere kender den ærgelige følelse at komme hjem til at gennemrodet hus, hvor flere personlige ejendele mangler efter en festlig juleaften.

For julen er i den grad indbrudstyvenes 'fest', og særligt i år har de mæsket sig i tomme huse, viser friske tal fra Rigspolitiet.

Se også: Ny indbrudsdille: Tyve tipper hinanden med flasker

Fra den 20 til 24. december har Rigspolitiet registret 905 indbrud i Danmarks forskellige politikredse, og det er en stigning på over 25 % i forhold til samme tidsrum i 2012, hvor 721 husstande blev plyndret.

Tallene viser også, at der er nogle politikredse, der er hårdere ramt end andre. Rigspolitiet har nemlig også offentliggjort, hvor mange indbrud der har været i de enkelte dele af Danmark juleaften.

Og her er der to politikredse, der er særlig hårdt ramt.

Se også: Højeste tal i fem år: Indbrudstyve har en travl jul

Fyn er det absolutte topscorer med 46 indbrudsanmeldelser den 24. december, mens Østjylland halter lidt efter med 37 indbrud.

Tallene viser også, at man kan føle sig lidt mere sikker, hvis man bor i det indre København, for her har der kun været registreret 3 indbrud.