Kvinde i kritisk tilstand efter påkørsel

Kvinden blev ramt af bil, da hun krydsede mørk vej i Helsingør

En 54-årig kvinde, der fredag blev kørt ned af en bil i Helsingør, er fortsat i kritisk tilstand lørdag morgen. Det oplyser Søren Bjørnestad, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

- Det er den eneste melding, vi har fået. Hun er fortsat i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Kvinden blev slynget op på en bil og ramte frontruden, da hun ved 18.30-tiden var ved at krydse Prøvestensvej tæt ved Politigården i Helsingør.

Politiet formoder, at ulykken skete, fordi bilisten overså kvinden på den mørke vej, hvor der hverken var fodgængerovergang eller gadelys.

Den 54-årige kvinde blev bragt til traumecentret på Rigshospitalet, hvor hun fredag aften blev opereret