Tv: Dødsulykke: Hele familien har fået dødsangst

- Jeg fatter ikke, hvorfor gerningsmanden ikke blev straffet for hensynsløs kørsel, siger faderen til bildræbte Niklas

Tue Sørensen med foto af sønnen Niklas. (Foto: Claus Jessen).
Tue Sørensen med foto af sønnen Niklas. (Foto: Claus Jessen).

Den 11. juli i år hygger den 21-årige Niklas Fyhring Sørensen sig på Rømø sammen med tre kammerater fra Esbjerg. De er på diskotek og de provokerer udenfor diskoteket et par betjente så meget, at betjentene beder vennerne om at puste i et alkoholmeter.

Kun en af dem er i stand til at køre bil.

- Lad nu bilen stå og lad være med at køre før i eftermiddag, lyder det fra betjentene i de tidlige morgentimer. Men drengene kører ned på stranden ved Lakolk. Den 20-årige Oliver Stage Rasmussen beder om at få bilnøglerne udleveret. Han har lånt sin mors bil, og nu vil han selv køre den.

Vælter over ham
Køreturen ender fatalt. Oliver kører vildt rundt på stranden og til sidst vælter bilen. Niklas, som har hængt ud af sideruden, bliver kastet ud af bilen. Bilen vælter ned over ham, og han bliver hårdt kvæstet.

Efter ulykken ligger Niklas i sandet og klager sig. Men vennerne - med Oliver Stage Rasmussen i spidsen - tror ikke, at han fejler noget. De får vendt bilen rundt, og Oliver kører afsted for at gemme den på stranden. Oliver har nemlig både taget kokain og drukket før køreturen.

Strikker løgn sammen
Bagefter aftaler drengene, at det er en fremmed mand, der har kørt bilen. Forbipasserende får tilkaldt hjælp, og Niklas bliver fløjet bort i en redningshelikopter. Han får hjertestop og dør.

Til langt op på dagen fastholder Oliver sin forklaring til politiet: - Det var en fremmed, der kørte bilen.

I september bliver Oliver Stage Rasmussen idømt halvandet års fængsel for uagtsomt manddrab. Han frikendes for at have kørt hensynsløst, selv om han har sprit i blodet.

Niklas' far, Tue Sørensen fra Esbjerg, har lige siden ulykken kæmpet for, at begrebet 'hensynsløs kørsel' ikke må blive glemt af domstolene.

Hørte om ulykken i radioen
- Hvordan fik du at få vide, at Niklas var død?

- Jeg lå i min seng og legede med min lille søn. Min kæreste, Lisen, åbnede døren. Hun troede, at det var maleren, der kom. Udenfor stod to betjente, min ekshustru og hendes kæreste. Betjentene fortalte, at Niklas havde været i en ulykke, at det var slemt, og at hans tilstand var kritisk.

Vi fik at vide, at han var på vej til Odense Universitetshospital - og at vi hellere måtte køre derover. Vi samledes i familien. Jeg ville ikke køre, før jeg kendte status på Niklas' tilstand. Jeg kontaktede hospitalet, og senere ringede de tilbage og sagde, at han havde fået hjertestop i helikopteren og var afgået ved døden.

Da jeg fortalte det til de andre i familien 'brød helvede løs.' Nogle skreg, andre brød sammen, og Niklas' bror hamrede hånden hårdt ind i en væg. Jeg selv forstod budskabet - men slet ikke konsekvensen.

Vi besluttede os for at køre til Odense for at se ham. I bilradioen hørte vi om ulykken i radioen.

Han havde lidt strandsand på sig
- Det var som at være med i en film. Det var godt og vigtigt, at vi fik set ham. Han lignede sig selv og lå, som om han sov. Der var lidt strandsand på ham. Ellers var der ikke noget, der mindede om en ulykke. Nogle dage senere sagde også hans venner farvel til ham i kapellet i Esbjerg.

- Hvordan har ulykken påvirket dig?

- Den har påvirket mig meget. Heldigvis så vi Niklas den 9. juli, hvor vi hyggede med grillmad. Vi talte sammen om hans fremtid. Da vi tog afsked gav jeg ham et kram og sagde 'det var en dejlig aften.' Det har betydet meget for mig.

Ellers er den 11. juli blevet dag 0 i vores nye liv. I lang tid efter ulykken tænkte jeg på ham hundrede procent hele tiden. Han var hele tiden i mine tanker. Vi har sat billeder op af ham ved middagsbordet. Nogle vil kalde det selvpineri, men for os er det rart at se ham, selv om det også gør ondt.

Har ikke drømt om ham
I den første tid var det forfærdeligt at vågne om morgenen. Jeg har endnu ikke drømt om ham. Jeg valgte hurtigt at komme på arbejde igen for at få gang i en daglig rytme. Det har været vigtigt for mig. Alle i familien har fået en form for dødsangst. Jeg er ikke bange for at dø selv, men bange for at miste en af mine kære.

Julen bliver svær at komme igennem. Vi har aflyst alle julefrokoster i familien i år, fordi Niklas altid fyldte meget og lavede sjov til julefrokosterne. Vi tager til Berlin mellem jul og nytår for at komme lidt væk fra minderne. Jeg tror ikke på, at tiden læger alle sår. Men jeg er begyndt at kunne glæde mig over ting igen. Det er jo også Niklas, det er mest synd for. Tænk på alt det, som han ikke kommer til at opleve.

- Hvilken straf fik bilisten?

- Atten måneders ubetinget fængsel. Han blev dømt for uagtsomt manddrab men frikendt for hensynsløs kørsel.

Han optrådte hensynsløst
- Var det en passende straf?

- Jeg vil ikke blande mig i, om han skulle have haft et år mere i fængslet. Det, der går mig på, er, at han ikke blev dømt for hensynsløs kørsel. Han vidste, at han havde både drukket og taget kokain, da han satte sig bag rattet. Han kørte råddent på stranden. Og da ulykken var sket, tænkte han kun på at redde sit eget skind.

Han hjalp ikke sin bedste kammerat, men flygtede med bilen. Til sidste forsøgte han at give en anden skylden. Hele hændelsen tyder sammenlagt på, at han har handlet med fortsæt og har optrådt hensynsløst.

Det piner mig, at denne dom nu vil danne præcedens for andre domme om hensynsløs kørsel. Det bliver svært at få andre dømt for at have kørt hensynsløst, når Oliver kunne gå fri efter denne opførsel.

- Hvad ville det betyde for dig, hvis straffen var højere?

- Lige nu kan Oliver sidde tilbage med en fornemmelse af, at denne ulykke kunne han ikke gøre for. Det bryder jeg mig ikke om. Men jeg kan ikke forholde mig til, hvor høj straffen skal være. Det må andre tage sig af. Men det krænker min retsbevidsthed, at penge- og narkokriminalitet giver langt højere straffe end det at tage et menneskeliv i trafikken.

Gider ikke bruge tid på ham
- Hvad tænker du om bilisten i dag?

- Jeg gider ikke bruge tid på ham. Hvis jeg mødte ham tilfældigt i Brugsen, så ville jeg ikke gå hen til ham. Men det var vigtigt for mig, at han så, at Niklas' familie var mødt i retten, da han blev dømt. Hans far har forsøgt at komme i kontakt med os, men jeg har ikke rigtig ønsket det. I retten kom faderen hen og kondolerede, og det har jeg respekt for.

Jeg har valgt at bruge kræfterne og fokus på min lille søn, der nu er ti måneder gammel, Niklas' to brødre og vores familie. Jeg forsøgte flere gange at fortælle Niklas, at Oliver ikke var godt selskab for ham.

Han ville ikke lytte, og det kom han til at betale prisen for.

1 af 2 Tue Sørensen mistede den 11. juli i år sin søn Niklas. Bilisten fik 18 måneders fængsel for uagtsomt manddrab. Han blev frikendt for hensynsløs kørsel.(Foto: Claus Jessen)
2 af 2 Tue Sørensen med foto af sønnen Niklas. (Foto: Claus Jessen).